Lykken

Holger-Madsen, 1918, 28 min

Smeden Peter Niemand har hang til flasken og et dårligt ry både blandt kammerater og sin arbejdsgiver. En dag får fabrikanten nok af den dovne arbejder og beslutter sig for at give ham en sidste chance, før han bliver fyret. Grebet af hævntørst beslutter Niemand sig for at brænde fabrikken ned. Men før han når så langt, falder han i søvn og i sin drøm ser han sig selv i fabrikantens sted. Kan synet være med til at gøre Peter Niemand til et bedre menneske?

Den bevarede film mangler sin dramatiske slutning, hvor en forurettet arbejder brænder fabrikant Niemands hus med familiens sovende barn ned. Slutningen kan læses i filmens program.