Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 258 resultater
258 resultater
Frie Fugle
Emanuel Gregers, 1922
Eric “Anker” Ankerstjærne og hans hustru er som dag og nat. Kløften mellem parret bliver for stor – Naomi, der er passioneret violinist, drager bort og efterlader ham alene med deres fælles datter. Da en ny og overraskende kvinde, tjenestepigen Artemis, dumper ind i hans liv, begynder lykken at vende for Anker, men kun for en stund – for snart stikker også datteren af for at forfølge kunsten! Anker følger hendes spor til Paris og finder både datteren og sin tabte kærlighed.
Nedbrudte Nerver
A.W. Sandberg, 1923
Politireporter Erik Brandt sendes på rekreation efter at have opklaret et mord for næsen af politiet. Den velfortjente ferie viser sig dog at blive mere hektisk end planlagt, da det ene rovmord følger efter det andet på feriestedet. En attraktiv ung dame, som Brandt forelsker sig i, er tilsyneladende indblandet.
Dydsdragonen
Valdemar Andersen, 1927
Komedieforfatteren Jonas Lenner rejser spontant til Paris for at undslippe sin skriveblokade og hjemmets kvælende magelighed. Han fortæller sin kone Kitty, at han skal besøge overlærer Mikkelsen, en gammel – og opdigtet – ven i Ebeltoft, men hun afslører naturligvis løgnen. Helvede bryder løs kort efter Jonas’ hjemkomst, da en vis overlærer Mikkelsen manifesterer sig på hans dørtrin.
Den Sørgmuntre Barber
Jens Locher, 1927
Den forældreløse Eva flygter fra sin bryske plejemor, der vil gifte hende bort til bejleren Berg. Ved et tilfælde havner hun hos barber Kummersen, der selv har sit at kæmpe med: En bolschevistisk lærling med en stor, dryppende næse, en gammel, anmassende husholderske og ikke mindst en forsvunden hundredkroneseddel til huslejen. Alligevel forbarmer han sig over Eva og antager hende som lærling, da den forrige er gået i vrede.
Klovnen
A.W. Sandberg, 1926
Ved et tilfælde møder cirkusklovnen Joe en berømt fransk modeskaber. Han bliver så betaget af Joes kunstneriske talenter, at han skaffer ham job i Paris. Her bliver han hurtigt det nye, store navn, men rigdom og lykke følges ikke altid ad, og på tragisk vis forsegler det opulente storbyliv klovnens ulykkelige skæbne.
Fra Piazza del Popolo
A.W. Sandberg, 1925
Året er 1820 og den unge, lovende kunstner, Olaf Malm, er bosat i kunstens hovedstad Rom. Han elsker pigen Sigrid, men klasseforskelle gør deres kærlighed umulig. I en tragisk ulykke omkommer Olaf Malm, han drukner angiveligt i Tiberen, men hans lig bliver aldrig fundet.
Den store Magt
August Blom, 1925
Jørgen vil fri til Marie, så snart han er blevet forfremmet og kan tilbyde hende et hjem. Fremtiden ser da også lovende ud, lige indtil hans far, som er bogholder i byens bank, fortæller ham, at han har taget og brugt af bankens penge. For at redde farens ære, må Jørgen skaffe det manglende beløb, og den eneste, der har så mange rede penge er hans onkel - kræmmeren Ole Konge, som faderen afskyr.
Solskinsdalen
Emanuel Gregers, 1925
Den aldrende naturforsker professor Karker kommer under en af sine højfjelds-udflugter til en idyllisk dal. Her møder han bondekonen Aase og hendes to voksne børn, den hjertensbrave Kavli og hans vårfriske søster Kari. Hjemme igen sender Karker sine egne to forkælede og forlystelsessyge repræsentanter for moderne ungdom, Thor og Synnøve, på genopdragelse hos sine nye venner i Solskinsdalen.
Wienerbarnet
A.W. Sandberg, 1924
Wienerbarnet Leni Rossner bliver ved et uheld væk fra sin rejsegruppe på banegården. Lykken tilsmiler hende dog, da den godhjertede, unge forretningsmand Jørgen Wedel tager hende med til sin destination: Familien Lassens mondæne villa, Fredensro. Som ven af familien er han kommet der i mange år, og som ventet tager familien imod Leni med åbne arme og beslutter, at hun kan blive der sommeren over.
Kan Kvinder fejle?
Den talentløse og selvhøjtidelige kunstner, Carlo Morton, har fortryllet den naive Helga med sine fortællinger fra Italien. Helgas udlængsel er stor og hun beslutter sig for at løbe hjemmefra og følger sin selvglade ven til varmere himmelstrøg. Morton får pludselig travlt med at gemme sin italienske elskerinde væk.
Min Ven Privatdetektiven
Man kan bruge litteratur til meget, men ikke nødvendigvis til at opklare et mord. Det lærer den ivrige læser af detektivromaner, Astrid, da hun forsøger at gøre sine papirhelte kunsten efter i en uhyggelig mordgåde på det ellers fredelige Rømersholm. Selvom hendes evner som privatdetektiv kommer til kort, lærer hun alligevel en masse af sine prøvelser.
Kærligheds-Øen
Skibsreder Holms unge kone Grete har hovedet fuldt af romantiske griller. Holm er især irriteret over hendes interesse for digteren Lorens Bøllemose, der nærmest er flyttet ind hos parret. Med en vens hjælp arrangerer han et skibsforlis under en udflugt på Øresund.