Skibsreder Holms unge kone Grete har hovedet fuldt af romantiske griller. Holm er især irriteret over hendes interesse for digteren Lorens Bøllemose, der nærmest er flyttet ind hos parret. Med en vens hjælp arrangerer han et skibsforlis under en udflugt på Øresund. Strandet på en øde ø med begge mænd indser Grete, at hun foretrækker sin mandige ægtefælle over den romantiske digter.
Filmen er baseret på Carl Muusmanns novelle 'Djævleøen'.