Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
442 resultater
Nach dem Gesetz
Willy Grunwald, 1919
Den idealistiske journalist Sonja Waler sætter alt ind på at skaffe økonomisk hjælp til den unge læge Albert Holms nye opfindelse, der spås at kunne redde tusinder af menneskers liv. Hun kommer i kontakt med en kynisk lånehaj, der ender med at blive offer for Sonjas altruistiske plan.Rollen som Sonja Waler spilles af Asta Nielsen, og det er tydeligt at se, at hun har haft en talentfuld finger med i spillet i forhold til valget af kostumer.
Bagtalelsens Gift
Valdemar Hansen, 1912
Kunstcyklisten Gaumont, hans kæreste Baptista og makkeren Rosa kommer til byen med deres omrejsende cirkus. Rosa er hemmeligt forelsket i Gaumont, og til hendes store lykke får hun mulighed for at rejse alene videre med ham, da Baptista kommer til skade og bliver sengeliggende. I al hemmelighed kommer de to hinanden nærmere, men klovnen Pierre, der har set sig lun på Baptista, sladrer om turtelduerne for egen vindings skyld og tænder derved en fatal hævntørst i den forrådte.
Det lille Pus
Lau Lauritzen Sr., 1919
UKOMPLET | For en jaloux anlagt ægtemand kan en hundehvalp sagtens forveksles med et uægte barn. Hr. Vibe vil ikke kendes ved familiens nye hund og ved derfor ikke, at fru Vibe døber hunden Ophelia.
Expressens Mysterium
Hjalmar Davidsen, 1914
Fabrikant Laroque skyr ingen midler for at ødelægge sine fjender og nu er det konkurrenten Fréderic Nessières, der står for skud. Med sin diabolske, hypnotiske magt er det lykkedes Laroque at få Nessières’ kone Madeleine i sin magt, hun vil gøre alt for at hjælpe sin mands fjende. Men selvom Laroques første plan om at ødelægge konkurrenten økonomisk mislykkes, giver han ikke op.
Kraft og Skønhed
Lau Lauritzen Sr., 1928
Tvillingerne Flora og Dora går på billedhuggerskolen, mens deres egentlige kald ligger i gymnastikken. De beslutter sig for at åbne et ’Institut for Kraft og Skønhed’, hvilket ikke falder i god jord hos onkel Brown, der finansierer deres mange erhvervseventyr. Da han annoncerer sin ankomst til byen og kræver at se resultater fra billedhuggerskolen, er gode råd dyre.
En Kvindes Ære
Einar Zangenberg, 1913
Præstedatteren Marie og ritmesteren Trolle er unge og forelskede, og deres forlovelse synes skæbnebestemt. Alt ånder idel fred og lykke, da der pludselig kommer slanger i Paradis. Trolles nære ven Hoffmann begynder at lægge an på Marie, og trods konsekvente afvisninger er han utrættelig i sine tilnærmelsesforsøg.
Den kære Husfred
Lau Lauritzen Sr., 1921
Ufreden raser ironisk nok i “Villa Pax”. Krigsfruerne Hansen og Sørensen har erklæret krig mellem deres etager og sender konstant deres tøffelhelte til fronten. De to ægtemænd forsøger af al magt at holde sig neutrale, men hemmeligt broderskab stopper ingen krige.
Endelig alene
Holger-Madsen, 1914
Det nygifte par Adolf og Charlotte er på vej hjem fra familiebesøg og håber meget på en uforstyrret togrejse. Sådan går det imidlertid ikke. Adolf er grov over for banelinjens trafikchef og bliver sat af toget, mens Charlotte får lov til at køre hjem til hovedstaden.
Das Ende vom Liede
Millionærarvingen Dora er en ombejlet dame, men hendes hjerte tilhører lægen Alberto. Kort efter deres forlovelse viser det sig, at Alberto har hemmeligholdt et barn fra et tidligere forhold, hvilket får Dora til – i sorg og trods – at gifte sig med bankier Reppen, som kun er ude efter hendes formue. Årene går i det ulykkelige ægteskab, og da parrets datter en dag kommer ud for en ulykke, er der kun én læge, der kan hjælpe.
Enhver
Vilhelm Glückstadt, 1915
Filmen fortæller historien om en ung mand – kaldet ’Enhver’ – der fra sin tidligste ungdom kommer i den ondes magt og henlever hele sit liv som et slet menneske. På teologistudiet forelsker han sig i præstens smukke datter Sylvia og glemmer snart alt om de kedelige bøger. Præstens uvilje over for deres forhold får Enhver til at vende kirken og troen ryggen og forlade landet.
En ensom Kvinde
August Blom, 1917
År og måneder har professor Bjørn brugt på at udvikle et serum mod kræft. Endelig lykkes det, men med livet som indsats - Professorens assistent Jakobsen slår Bjørn ihjel for at få fat i den værdifulde formel. Derefter går jagten ind på professorens datter Rosa, der som den eneste ved, hvordan serummet udvikles.
Evangeliemandens Liv
Holger-Madsen, 1915
Lægprædikanten John Redmond virker dragende på de fleste i det lille bysamfund, han prædiker i. Den unge, forhærdede Billy og hans bande har dog kun hån og spot til overs for Redmonds ord. Da hans kæreste Nelly bekender sin modstand over for banden og lader sig forsvare af Redmond, kommer Billy pludselig i tvivl om sin levevis.