En ensom Kvinde

August Blom, 1917, 30 min
År og måneder har professor Bjørn brugt på at udvikle et serum mod kræft. Endelig lykkes det, men med livet som indsats - Professorens assistent Jakobsen slår Bjørn ihjel for at få fat i den værdifulde formel. Derefter går jagten ind på professorens datter Rosa, der som den eneste ved, hvordan serummet udvikles. Da hun rammes af hukommelsestab i forbindelse med en ulykke, synes opskriften at være tabt. Men Rosas underbevidsthed gemmer på flere hemmeligheder, end hun selv går og aner.

Datteren Rosa spilles af Betty Nansen, en stor teaterstjerne, der i 1911 blev hyret af Nordisk Film. Selskabets direktør Ole Olsen håbede, hun skulle blive den næste store filmdiva. Sådan gik det dog ikke just. Betty Nansen lavede kun ti film i Danmark og efterfølgende fem i USA, før hun igen vendte tilbage til teatret.

Se også