Skruebrækkeren

Lau Lauritzen Sr., 1919, 8 min
Den livsglade – og noget dovne – Basse møder modstræbende op på arbejdsanvisningskontoret. Det viser sig hurtigt, at han ikke duer til at sælge aviser. Nedtrykt på vej hjem kommer han forbi en byggeplads, akkurat som murerne er ved at nedlægge arbejdet. Basse øjner straks muligheden for at tjene til dagen og vejen og trods arbejdernes protester har han intet problem med rollen som skruebrækker. Men heller ikke på byggepladsen går alting helt efter planen for den uheldige Basse.

Det bevarede fragment udgør størstedelen af filmen, men mangler starten og slutningen. Læs hele handlingen i filmens program nedenfor.

Se også