Samvittighedskvaler

Olaf Fønss, 1920,

EFTERLYST | Filmen er det helt store Fønss-show: Den er skrevet, instrueret og spillet af Olaf Fønss. Han er faktisk den eneste medvirkende.


HVAD HANDLER DEN OM?
En ung mand, der har oplevet stor økonomisk medgang under krigen, går pludselig konkurs og ender ved fattigdommens afgrund. I sin fortvivlelse opsøger han den kvinde, som hundredevis af gange svor ham sin kærlighed, mens han endnu var rig. Hendes iskolde afvisning bringer en djævelsk hævntørst frem i den knækkede mand.


HVAD VED VI ELLERS?
Berlingske Tidende beretter om en noget kaotisk premiere, hvor Fønss, som selv er til stede, flere gange rejser sig op og beklager sig over den færdige film, hvis vigtigste billeder ifølge ham er blevet klippet ud. Lyset tændes ad flere omgange, og Fønss udråber sin protest til anmelderne, der er ved at forlade salen. Berlingske Tidendes udsendte tilslutter sig Fønss’ klage med ordene: ”Når en Films Personliste kun bestaar af en Mand og Kvindearm, saa er det ikke godt Raad at stryge Kvindearmen.” Udforsk filmens program og fotografier nedenfor.

Se også