Manden med Kappen

Robert Dinesen, 1913, 9 min
UKOMPLET | Et genfærd vågner op til dåd, da tvangsauktionen truer slægtsgodset. Advokat Bang er en rig mand med økonomisk magt over enkebaronessen og hendes gods. Men Bang ønsker også magt over baronessens datter Lucy, hvis hjerte tilhører familiens doktor Sperling. Bang truer med at tvangsauktionere godset væk, hvis ikke Lucy gifter sig med ham. Dagen inden auktionen, åbenbarer et spøgelse sig for doktor Sperling og leder ham mod en kiste i kælderen. Men er det en skattekiste eller gravkiste?

Det bevarede fragment af filmen mangler begyndelse og slutning. Læs hele handlingen i filmens program.

Filmens visuelle effekter, det gennemsigtige spøgelse, er sandsynligvis lavet med en teknik kaldet dobbelteksponering, hvor man først har filmet spøgelset mod en sort baggrund og derefter lagt resten af scenen oveni. Det har krævet stor teknisk snilde at holde styr på eksponering, placering af spøgelse, og selvfølgelig timingen, for at få billederne til at smelte ordentligt sammen.

Se også