Frelst fra Forbrydelsens Vej

Ubekendt, 1913, 12 min
UKOMPLET | Margrethe er forelsket i Worm, der dog blot ser hende som en flygtig ungdomsforelskelse. Da han pludselig rejser bort, forlader han både Margrethe og deres fælles ufødte søn. Skæbnen fører dem ad vidt forskellige veje, og sønnen Hans vokser op og tvinges ud i en kriminel løbebane.
En dag beslutter Worm sig for at opsøge kvinden og barnet, han lod i stikken, og det første møde mellem far og søn bliver noget anderledes, end han havde forestillet sig.