Brudekjolen

Ubekendt, 1912, 14 min
Alices hjerte hamrer, da barndomsvennen Otto melder sin hjemkomst efter lang tids rejse. Alice har længe elsket Otto, men har et problem: en langt mere velhavende og velklædt rivalinde ser også her mulighed for at gøre et godt parti. Ak! Den fattige Alice har hverken velstand eller klæder til at hamle op med sådan en bejler. Heldigvis har hendes moder dog en gammel brudekjole liggende, der måske kan gøre underværker.

Bemærk at der er forskel mellem navne i mellemtekster og filmens program. Alice hedder i programmet Elisabeth, mens Otto hedder Hugo.