Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 12 resultater
12 resultater
Folkets Ven
Holger-Madsen, 1918
Oven på første verdenskrig følger et samfundsmæssigt uvejr, som splitter folket. I orkanens øje står tre brødre, der kæmper underklassens sag på hver deres måde. Smeden Waldo ønsker en verdensrevolution ad magtens og voldens vej, mens typografen Ernst anser kundskab og forståelse, oplysning og uddannelse som den eneste rette vej, og den verdensfjerne urmager Kurt oplever samfundet som et skrantende urværk, der blot skal repareres ved et simpelt, men drastisk, indgreb.
Kærlighedsvalsen
A.W. Sandberg, 1920
UKOMPLET | Gamle spøgelsers forbandelse hjemsøger de levende i ‘Kærlighedsvalsen’. Grev Erik Borghjælm er – trods sin unge alder – meget vred og jaloux, hvilket skræmmer hans smukke hustru Ninon. Erik står til at arve et slot fra sin døende onkel.
Under Mindernes Træ
Holger-Madsen, 1913
Den unge billedkunstner Simon Durand lægger ved et tilfælde vejen forbi en idyllisk landsby. Her får han kost og logi af Marietta, som bor alene med sin syge mor, og der går ikke længe, før Durand har erobret sin unge værtindes hjerte. Idyllen spoleres af den rige bonde Jerome, der længe har bejlet ugengældt til Marietta og bestemt ikke vil give køb på et eventuelt giftemål.
Kvinden, han mødte
Hjalmar Davidsen, 1915
Grev Dörner og hans svigersøn baron Max er på jagt i skoven, da de møder zigeunerne Zambo og Satanita. Dörner og Max bliver så betagede af den excentriske Satanita, at de beslutter sig for at tage hende med på godset. Det står hurtigt klart, at Satanita foretrækker den unge baron frem for den gamle greve, der dog gør et ivrigt forsøg på at aftvinge hende noget kærlighed.
Grænsefolket
Eduard Schnedler-Sørensen, 1927
UKOMPLET | Familien Steffensen bor på en gård i Sønderjylland, der har været under tysk herredømme i 60 år, da Første Verdenskrig bryder ud. Håbet om at genvinde det tabte Danmark tænder lys i grænsefolkets øjne, men familiegården står til at skulle på tvangsauktion. I al hemmelighed flygter sønnen Erik over grænsen til Danmark for at skaffe penge.
Skæbnesvangre Vildfarelser
Fritz Magnussen, 1918
EFTERLYST | Filmen er et afgangsværk optaget i 1918 efter endt kursus på den første danske filmskole. I rollerne optræder både lærere og elever. Hvordan så en afgangsfilm anno 1918 ud? Er der pædagogiske eksempler på konkrete, filmiske greb, eleverne har skullet bevise, at de har lært? Det er vi utroligt nysgerrige efter at se!HVAD HANDLER DEN OM?Filmen udspiller sig omkring kunstnerknejpen ”Røde Mølle”, hvor et hedt kærlighedsdrama får dødelige konsekvenser.
Under Blinkfyrets Straaler
Robert Dinesen, 1913
Brødrene Robert og Hugo lever et idyllisk liv på et prægtigt gods ud til vandet. Den gamle godsejer favoriserer Robert, mens Hugo er sin mors kæledægge. Sidstnævnte er dog ikke så from, som han ser ud: Han har lånt penge af en ågerkarl, som nu truer med at kontakte godsejeren.
Revolutionsbryllup
August Blom, 1915
Det er foråret 1793, og den franske revolution raser. Kong Ludvig XVI er få måneder forinden blevet halshugget i Paris, og hele Europa vakler på kanten af krig. Østrigske tropper rykker ind over landets nordlige grænse, og blandt mange andre emigrerede, franske adelsmænd, tjener også Marki Ernest des Tressaillles som officer i de fjendtlige rækker.
Himmelskibet
Inspireret af Columbus sætter marineofficeren Avanti Planetaros sig for at kortlægge himmelrummet og udforske dets fremmede planeter. Himmelskibet lander på Mars, hvor Avanti og hans mandskab møder et fredselskende, frugtspisende, kærligt folk, der nok kan lære menneskene på jorden et og andet.Musik: Ronen Thalmay
Evangeliemandens Liv
Holger-Madsen, 1915
Lægprædikanten John Redmond virker dragende på de fleste i det lille bysamfund, han prædiker i. Den unge, forhærdede Billy og hans bande har dog kun hån og spot til overs for Redmonds ord. Da hans kæreste Nelly bekender sin modstand over for banden og lader sig forsvare af Redmond, kommer Billy pludselig i tvivl om sin levevis.
Vor fælles Ven
A.W. Sandberg, 1921
En fisker finder et lig i en flod, og det viser sig, at den afdøde har været offer for en forbrydelse. Den myrdede er millionærsønnen John Harmon, der netop stod til at arve sin fars formue. Efterforskningen præges af mystiske hændelser, og en fremmed dukker pludselig op – kan han være morderen?Ca.
Atlantis
August Blom, 1913
Da Doktor von Kammacher rammes af en livskrise, rejser han ud i verden for at komme til kræfter og genvinde livsglæden. På sin rejse møder han to vidt forskellige kvinder, hvoraf den ene kommer til at spille en afgørende rolle for hans skæbne. Grundet en teknisk fejl, mangler en kort sekvens midt i filmen.