Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 31 resultater
31 resultater
Livets Karneval
Laurids Skands, 1923
Den feterede lystspilsforfatter Halfdan Berg er altid blevet forkælet af pressen, så han får et chok, da hans nyeste stykke modtages som en dundrende fiasko i morgenaviserne. For at dulme nerverne, tager han til en fest samme aften, hvor han møder russeren Leonid Ivanoff – en lidende kunstner, som beretter om en dæmonisk kvinde, der forfølger og hypnotiserer ham. Inden han forlader festen, overlader han sine nøgler til Berg, da han er bange for at ”hugge hende ned”, hvis han tager hjem og finder hende der.
Pigen fra Palls
Eduard Schnedler-Sørensen, 1916
Unge Elly bor i fiskerbyen Palls som plejedatter hos den grådige købmand Brown. Da Brown uden varsel hæver petroleumspriserne, gør lokale fiskere oprør. Begivenhedernes gang leder til en enorm petroleumsbrand, Browns død og stakkels Elly tages til fange af sørøvere.
Præsten i Vejlby
August Blom, 1922
Filmen er den første filmatisering af Steen Steensen Blichers novelle om et virkeligt justitsmord fra det syttende århundrede. Den gudsfrygtige sognepræst Niels Quist bor med sin ombejlede datter Mette i den lille jyske by Vejlby. Den nyvalgte herredsfoged og dommer på egnen, Erik Sørensen, bliver den heldige der vinder Mettes hjerte, men deres lykke varer kun kort.
En Kunstners Gennembrud
Holger-Madsen, 1919
Den unge violinist Emanuel drømmer om at blive den bedste i verden. Han får fuld opbakning fra sin mor, der har ofret alt for hans strålende karriere. Da hun ligger for døden, står han med et uhyggeligt valg: Ifølge et gammelt sagn vil hans violin få den skønneste klang, hvis den fanger den døende moders sidste suk.
Ansigtet i Floden
Hjalmar Davidsen, 1918
Den gamle, rige særling James Richard dør og efterlader sin formue til sønnen Walther. Da det imidlertid kommer nevøen Philip for øre, at han – i tilfælde af Walthers død – står til at arve formuen, er der optræk til et tragisk familiedrama.
En hjemløs Fugl
Gunnar Helsengreen, 1911
Musikalske Magda har hele tre bejlere – den lumske Bankassistent Hilmer, den godhjertede Doktor Dyring og den rare Overretssagfører Hatting. Til stor ærgrelse for særligt Dyring, er Hatting den første, der tager mod til sig og frier, og snart er Magda blevet til Fru Hatting. Efter nogle år keder ægteskabet hende, og hun beslutter sig for at forlade mand, barn og hjem til fordel for den uærlige Hilmer.
Jafet, der Søger sig en Fader I. Vaisenhusdrengen
Emanuel Gregers, 1922
Som spæd efterlades Jafet Newman på børnehjemmets trappesten. Her vokser han op og bliver en stærk og frejdig fyr, der – sammen med sin ven Tim – beslutter sig for at drage ud i verden og finde sin far. Rejsen bliver uforudsigelig og fuld af eventyr.
Lydia
Holger-Madsen, 1918
EFTERLYST | 'Lydia' er en af de film, Carl Th Dreyer skrev manus til, inden han selv debuterede som instruktør. Det er samtidigt den eneste titel, hvor vi ser kombinationen mellem ham, der skulle blive dansk films største auteur, og så dansk stumfilms helt store stjerneskud, Valdemar Psilander.HVAD HANDLER DEN OM?Den unge prokurist Karl Friberts liv kører på skinner.
Kærlighedsvalsen
A.W. Sandberg, 1920
UKOMPLET | Gamle spøgelsers forbandelse hjemsøger de levende i ‘Kærlighedsvalsen’. Grev Erik Borghjælm er – trods sin unge alder – meget vred og jaloux, hvilket skræmmer hans smukke hustru Ninon. Erik står til at arve et slot fra sin døende onkel.
Under Mindernes Træ
Holger-Madsen, 1913
Den unge billedkunstner Simon Durand lægger ved et tilfælde vejen forbi en idyllisk landsby. Her får han kost og logi af Marietta, som bor alene med sin syge mor, og der går ikke længe, før Durand har erobret sin unge værtindes hjerte. Idyllen spoleres af den rige bonde Jerome, der længe har bejlet ugengældt til Marietta og bestemt ikke vil give køb på et eventuelt giftemål.
Morænen
A.W. Sandberg, 1924
Lensmanden Thor Brekanæs findes myrdet i morænen tæt på sin gård.
Shanghai'et
Eduard Schnedler-Sørensen, 1912
Det går godt for den unge styrmand Willy. Han har netop fået en udmærket eksamen og er tilmed blevet forlovet med sit hjertes udkårne, skibsreder Clausens datter Lilly. Den forsmåede bejler, grosserer Bang, der netop er blevet afvist i sit frieri til Lilly, opfyldes af vrede og lægger en ondsindet plan for at skaffe rivalen af vejen.