Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 14 resultater
14 resultater
Hjertestorme
August Blom, 1916
Da Eva Vange efter en vellykket operation genvinder sit syn, forelsker hun sig i sin redningsmand – den unge øjenlæge Juel. Hendes forlovede Ernst, der både er hendes fætter og lærer på blindeskolen, sætter hende fri, så hun kan gifte sig med den mand, hun elsker. Der går dog ikke længe, før den ægteskabelige lykke smuldrer og mørket atter sænker sig over Evas liv.
Lejla
Knud Nathansen, 1914
UKOMPLET | Lejla, en letsindig skolerytterske, rider rundt med bejlere og danser med døden. Alle advarsler om Lejlas væremåde vender grev Claes det døve øre til. Claes har kun øje for Lejlas skønhed, men er blind for hendes afvisninger.
Hans store Chance
Hjalmar Davidsen, 1919
UKOMPLET | Enkefru Steins børn Vita og Arthur er som nat og dag. Vita tilbringer al sin tid med at sysle om moderen i hjemmet, mens Arthur lever et ødselt liv på byens mest berygtede natcaféer. Vita er forlovet med den flittige og stræbsomme Jacob, som må træde til, da Arthurs udsvævende liv leder ham ud i en stor gæld.
En Kunstners Gennembrud
Holger-Madsen, 1919
Den unge violinist Emanuel drømmer om at blive den bedste i verden. Han får fuld opbakning fra sin mor, der har ofret alt for hans strålende karriere. Da hun ligger for døden, står han med et uhyggeligt valg: Ifølge et gammelt sagn vil hans violin få den skønneste klang, hvis den fanger den døende moders sidste suk.
Spiritisten
Holger-Madsen, 1916
EFTERLYST | De bevarede fotografier vidner om en innovativ billedside med ekspressive kameravinkler og smukke kompositioner. Derudover er filmens handling centreret om et så fascinerende emne som spiritisme. HVAD HANDLER DEN OM?Da Fru Walkens mand dør, opsøger hun mediet Dr.
Fra Mørke til Lys
H.F. Rimmen, 1928
Over tre genererationer skildres livet set fra arbejderklassens perspektiv i København. Filmen følger byens udvikling og menneskenes nye muligheder og forbedrede levevilkår i takt med velfærdsstatens fremvækst. ’Fra Mørke til Lys’ er den første socialdemokratiske propagandafilm, og den indgik i valgkampen op til kommunalvalget i 1929.
Lasse Månsson fra Skaane
A.W. Sandberg, 1923
Året er 1658 og den svenske konge har tilranet sig store dele af Danmark. En fæstebonde og hans familie på Falster må se på, mens fjendens soldater plyndrer og molesterer deres hjem. Som den eneste deltager den febersyge og sårede Lasse Månsson ikke i ugerningerne, og da regimentet drager videre, forbliver han i fæstebondens pleje.
Under Blinkfyrets Straaler
Robert Dinesen, 1913
Brødrene Robert og Hugo lever et idyllisk liv på et prægtigt gods ud til vandet. Den gamle godsejer favoriserer Robert, mens Hugo er sin mors kæledægge. Sidstnævnte er dog ikke så from, som han ser ud: Han har lånt penge af en ågerkarl, som nu truer med at kontakte godsejeren.
Sønnen
Sagfører Krogh og hans kone Gerda sørger over, at deres eneste søn Kai er en letsindig døgenigt uden mål og retning i livet. Gerda er ikke i stand til at sige imod, når Kai atter engang beder om penge, og hun sælger sågar sine smykker, da han kommer i dyb gæld. Kan Kai reddes fra den afgrund, han er på vej ned i?
Store forventninger
A.W. Sandberg, 1922
En næstekærlig gerning i barneårene får skæbnesvangre konsekvenser for fattige Pip. En anonym velgører baner vejen for Pips pludselige, sociale opstigning og forvandlingen fra bondeknægt til gentleman. Men overklassetilværelsen er ingen dans på roser, og Pip møder en række skikkelser, der former hans liv på godt og ondt.
Madsalune
Emanuel Gregers, 1923
I Horsens sidder den landsforviste russiske prinsesse Elisabeth Antonovna indespærret. Hendes tilværelse er trist, men særligt to ting kan opmuntre prinsessen: historier om den snedige smugler Madsalune og flirteri med hendes ydmyge bejler, løjtnant Johan Gordon. En skønne dag smelter de to glæder sammen til ét, da det viser sig, at løjtnanten er smugleren Madsalune i forklædning! Prinsessens lykke er gjort, eller i hvert fald næsten – for først skal de to elskende have prinsessen smuglet gennem tykke mure og forbi en hær af fangevogtere.
David Copperfield
Efter ti lykkelige barndomsår fordunkles David Copperfields tilværelse. Da hans mor dør, knuser en grufuld stedfar unge Copperfields drømme og sender ham i arbejde i London. Herfra må staklen klare sig på egen hånd.