Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 27 resultater
27 resultater
Jafet, der søger sig en Fader II. Værtshuset ved Mount Castle
Emanuel Gregers, 1922
Vennerne Jafet og Tim rejser til London sammen med zigøjnerpigen Fleta. Her lykkes det Jafet at skaffe sig adgang til det finere borgerskab, hvor zigøjnerdronningen Nattée har spået, at han skulle finde sin far. Gennem et mystisk brev mærket med initialerne J.
I Opiumets Magt
Robert Dinesen, 1918
En dybt forgældet greve afpresser på nedrig vis sin gamle skolekammerat til at opgive forlovelsen med rigmandsdatteren Lizzie. Hans formål er at skaffe sig adgang til familiens formue. Det lykkes ham i første omgang at stjæle pigen, men hvordan vil han få fingrene i de penge, han så desperat behøver?
Lavinen
Emanuel Gregers, 1920
Efter mange år i provinsen er den ansete jurist Poul Lindorph vendt tilbage til hovedstaden. Mens han forventningsfuldt tiltræder stillingen som rigsadvokat, er hans kone Maria er langt mindre begejstret for gensynet med storbyen. Hun frygter nemlig at møde redaktør Asp, som bærer på en fælles hemmelighed: For år tilbage blev hun Asps elskerinde for at redde Poul og sig selv fra en økonomisk knibe.
Jafet, der Søger sig en Fader I. Vaisenhusdrengen
Som spæd efterlades Jafet Newman på børnehjemmets trappesten. Her vokser han op og bliver en stærk og frejdig fyr, der – sammen med sin ven Tim – beslutter sig for at drage ud i verden og finde sin far. Rejsen bliver uforudsigelig og fuld af eventyr.
Folkets Ven
Holger-Madsen, 1918
Oven på første verdenskrig følger et samfundsmæssigt uvejr, som splitter folket. I orkanens øje står tre brødre, der kæmper underklassens sag på hver deres måde. Smeden Waldo ønsker en verdensrevolution ad magtens og voldens vej, mens typografen Ernst anser kundskab og forståelse, oplysning og uddannelse som den eneste rette vej, og den verdensfjerne urmager Kurt oplever samfundet som et skrantende urværk, der blot skal repareres ved et simpelt, men drastisk, indgreb.
Dødsflugten
Eduard Schnedler-Sørensen, 1911
Leo mistænker Sonja for utroskab, men i virkeligheden fraterniserer hun – heldigvis eller desværre – med militante nihilister. En aften skygger Leo hende og ender i kløerne på nihilisterne, der giver ham et ultimatum med livet som indsats. Hvis Leo inden for tre dage kan fremskaffe politiets liste over deres kumpaner, der står til henrettelse, kan han og Sonja beholde livet.
Pro Patria
August Blom, 1916
Som et lyn fra en klar himmel kommer krigserklæringen, og to ellers venskabelige nabostater er nu fjendtlige magter. Midt i dette inferno – og på hver deres side – står Elsa og Alexis, der nu må ophæve deres forlovelse. Vil de nogensinde kunne forenes igen?
Den glade Løjtnant
Robert Dinesen, 1912
Da Lucca tilfældigt møder løjtnant Victor, fejer han benene væk under hende, og de forlover sig med lynets hast. Desværre viser den glade løjtnant sig at være en drukkenbolt, så forlovelsen ophæves, og Victor rejser til Sydamerika. Da han nogle år senere vender hjem, er det som et retskaffent menneske.
Shanghai'et
Eduard Schnedler-Sørensen, 1912
Det går godt for den unge styrmand Willy. Han har netop fået en udmærket eksamen og er tilmed blevet forlovet med sit hjertes udkårne, skibsreder Clausens datter Lilly. Den forsmåede bejler, grosserer Bang, der netop er blevet afvist i sit frieri til Lilly, opfyldes af vrede og lægger en ondsindet plan for at skaffe rivalen af vejen.
Verdens Undergang
I en lille minelandsby bor minearbejderen West med sine to døtre Edith og Dina. Da minens ejer Stoll kommer til byen for at inspicere arbejdet, forelsker han sig i Dina, der – mod sin fars vilje – flygter til hovedstaden med den skrupelløse børsspekulant. Da nyheden om, at en meteor er på vej mod jorden, ser Stoll sit snit til at gøre et glimrende børskup.
Vennerne fra Officersskolen
Eduard Schnedler-Sørensen, 1913
De to unge officervenner Edmond og Emile forelsker sig uheldigvis begge i den smukke Rose. I en uventet faresituation afsløres Edmonds fejhed og Emiles mod, hvorpå Rose resolut vælger sin heltemodige redningsmand som sin udkårne. Opfyldt af jalousi sætter Edmond alle kræfter ind på at hævne sig.
Har jeg Ret til at tage mit eget Liv?
Holger-Madsen, 1920
Familiefaren Poul Berg fristes af et tvivlsomt investeringstilbud og forgælder sig så dybt, at han i afmagt tager livet af sig selv. Hans enke Ketty kæmper for at holde familien oven vande, betale sin mands gæld og opdrage de tre børn. De efterladtes skæbner er dybt prægede af selvmordet, som i sidste ende kommer til at have kostet mere end ét menneskeliv.