Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 257 resultater
257 resultater
Magasinets Datter
August Blom, Thorleif Lund, 1918
Vejen til en kvindes lykke er et job i Magasin du Nord. I hvert fald hvis vi skal tro denne lille historie om Grethe fra landet, der får et job ved varehusets væveri og møder manden i sit liv. Vi følger det glade par fra det første møde ved en mannequin-fremvisning til indretningen af deres fælles hjem.
En Opfinders Skæbne
August Blom, 1912
Den idérige, men gældsramte opfinder, Fred, må sælge sin elskede prototype af en flyvemaskine. Freds kone ligger syg og har brug for dyr medicin. Køberen er ågerkarlen Frank, der ikke forstår sig meget på teknologi andet end som statussymbol.
Trolovelsesringen
Ubekendt, 1910
En fisker kommer op at skændes med sin forlovede, der i raseri kaster sin ring i havet. En gammel frier opdager hendes bare ringfinger og aner en ny chance. Da han er på fisketur fanger han tilfældigvis den fisk, der har den bortkastede ring i maven.
Tropisk Kærlighed
Den unge englænder Cecil Brown bor og arbejder på en teplantage i Indien. Da han skal på orlov til London, vil hans indiske kæreste Profula med. Han modsætter sig, selvom hun tigger og beder.
Vampyrdanserinden
Der er stor opstandelse blandt artisterne i varietéen, da danserinden Sylvia Lafonts dansepartner Enric bliver alvorligt syg. Hvis de skal kunne opføre den berømte vampyrdans, må de hurtigt finde en stedfortræder. En annonce i avisen får en række håbefulde ansøgere til at møde op i varietéen, og Sylvia er ikke længe om at udse sig Oscar – en indesluttet, men smuk, ung mand.
Ved Fængslets Port
August Blom, 1911
Etatsrådinde Hellertz sørger over sin søn Aage, der trods klækkelig løn og storsindet støtte hjemmefra formår at bruge det hele og mere til på udskejelser i nattelivet. Han forgælder sig for et godt ord og kommer i kløerne på en ondsindet lånehej, der vil have fingrene i etatsrådindens formue. For at komplicere omstændighederne yderligere, påbegynder Aage et romantisk forhold til lånehajens smukke datter.
Amors Krogveje
Robert Dinesen, 1914
Den evige ungkarl grosserer Bing modtager brev om, at hans onkel vil gøre ham arveløs, hvis ikke han gifter sig med sin kusine, Ingeborg Nielsen. Det krav har Bing bestemt ingen planer om at efterkomme, og han forestiller sig denne kusine som en tarvelig bondepige. Ved et tilfælde møder han en ung, smuk kvinde, som han bliver stærkt betaget af, og hvis hjerte han sætter alle sejl ind for at vinde.
Badets Dronning
Eduard Schnedler-Sørensen, 1912
Fru Blanc er på badeferie og kurtiseres af hele tre ungkarle, der ivrigt kappes om hendes opmærksomhed. Hvad de ikke ved, er, at Fru Blanc er både hustru og mor, men det skal de tids nok finde ud af.Filmen indeholder hollandske mellemtekster med danske undertekster.
Barnet som Velgører
Viggo Larsen, 1909
To skæbner krydser hinanden, da en tigger forsøger at stjæle penge fra en sovende avisdreng. I stedet for at melde slynglen til politiet, køber den godhjertede dreng ham et nærende måltid, får ham til at droppe drikkeriet og hjælper ham tilbage på rette sport i livet. Snart har tiggeren både job, penge og tag over hovedet.
Barn i Kirke
Viggo Larsen, 1908
UKOMPLET | Barberens barn skal døbes, og gæsterne kommer dryssende med blomster og gaver, mens han stadig er i gang med at tage sig af sin sidste kunde. Da det stadig varer lidt, før ceremonien går i gang, bedes ammen gå en tur med barnet. Hun møder en ung, flot soldat, som hun falder i snak med.
En bevæget Nat
Lau Lauritzen Sr., 1916
UKOMPLET | Petersen har glemt sin aftale i herreklubben og må nu tage alle kneb i brug for at slippe uset hjemmefra. Fru Petersen vogter over ham som en drage, og han får kun fred, da han opdigter en tandpine. Tilfældigvis kommer skomageren forbi, som indvilliger i at træde i Petersens sted, så aftalen kan overholdes.
Den store Flyver
Urban Gad, 1911
Piloten Vidart og hans gode ven Aubert skal dyste mod hinanden i en højdeflyvningskonkurrence. Da Vidart kommer i pengegæld bliver det pludselig særligt vigtigt for ham at vinde præmien og redde sin ære. Men Aubert vil sikkert give ham kamp til stregen, og hvad nu, hvis han går hen over vinder? Vidarts søster Else kommer uventet sin bror til undsætning.