Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
442 resultater
Je' sku' tale me' Jør'nsen
Lau Lauritzen Sr., 1917
Nokke og Jørgensen er sporvejsskinneslibere og gode venner. Jørgensen drikker for meget, og Nokke arbejder ihærdigt, men uden succes, på at få ham til at droppe flasken. Da Jørgensen ender på hospitalet er Nokke straks på pletten for at tale nogle alvorsord med sin syge ven.
Kærlighed og Overtro
Lau Lauritzen Sr., 1920
Da fuldmægtig Wange frier til sin udkårne Julie, bliver han afvist med den begrundelse, at han er for jordbunden til hende. En særlig prætentiøs og selvhøjtidelig digter falder derimod i langt højere grad i hendes smag. Wange må finde en måde at bevise for Julie, at han i sandhed er opfindsom og romantisk.
Et livligt Pensionat
UKOMPLET | Den aldrende frøken Tillesen driver et pensionat, men hendes temperament driver nok snart gæsterne til vanvid. Tillesens unge niece, Anna, beslutter sig for at tiltrække nye pensionærer med en prætentiøs annonce, og snart er der bid fra fire gentile herrer, som alle forveksler Anna med pensionatsværtinden. Hurtigt opstår indbyrdes kamp om, hvem af herrerne der først kan gøre stormkur til den formodede værtinde.
Gæstespillet
Eduard Schnedler-Sørensen, 1913
UKOMPLET | Til et selskab møder Frede den populære skuespillerinde Edith, som han forelsker sig hovedkulds i. Da han en dag er i teateret for at se hende optræde, overhører han en samtale, der sætter hende i et nyt og dårligt lys. Frede vælger at rejse bort, og han ser ikke Edith før mange år senere, hvor hun kommer på uanmeldt besøg.
Carl Alstrups Kærlighed paa Aktier
Lau Lauritzen Sr., 1915
Den ludfattige student, Jean Valour, forelsker sig i millionærdatteren Madeleine Chanteloup. Han vædder med sine venner om, at inden for et halvt år vil hun være hans kone. Men hvordan skal en student uden penge eller titel nogensinde kunne opnå hendes fars accept? Sammen med sine venner lægger Jean en plan for at realisere sit mål.
Han er løbet med min Kone
Lau Lauritzen Sr., 1918
Harry Spleeds jalousi tenderer til galskab, da han finder et iturevet brev til sin kone fra en mystisk “Johan”. Harry kender tre Johan’er, så én af dem må være den skyldige! Han opsøger dem alle, overbevist om at de hver især er stukket af med hans kone. Harry indkasserer et par blå øjne, inden han vender hjemad.
Dansegalskab
UKOMPLET | I al hemmelighed får Tønne danselektioner af en fin frue, hvilket hans kone forveksler med utroskab. Alle Tønnes forsøg på at fortælle sin “Tuttemor”, at besøgene bare drejer sig om dans, ser ud til at prelle af på hende. Især når det viser sig hvor sparsomme danseevner, Tønne har fået ud af sine lektioner.
Hans lille Dengse
I 14 år har købmand Thippe sendt børnepenge til sin lille Dengse, selvom han aldrig har set knægten. Men for slægtens – og en sikkerheds skyld – beslutter Thippe sig for at se sin efterkommer efter i sømmene. Men noget er ikke helt efter bogen.
De er splittergale
Lau Lauritzen Sr., 1919
En trykfejl i avisen sender en bramfri model til den syge professor Knolle og en streng sygeplejerske til croquismaleren Klat. Mens modellen er ved at afklæde sig foran den blufærdige professor, mistænker sygeplejersken den befamlende croquismaler for at være sindssygepatient. Frederik Buch spiller rollen som professor Knolle.
Skruebrækkeren
Den livsglade – og noget dovne – Basse møder modstræbende op på arbejdsanvisningskontoret. Det viser sig hurtigt, at han ikke duer til at sælge aviser. Nedtrykt på vej hjem kommer han forbi en byggeplads, akkurat som murerne er ved at nedlægge arbejdet.
Nellys Riddere
Tre ungkarle sværger højtideligt at bandlyse kvinder fra deres bofællesskab – men glemmer det straks, da Nelly har brug for hjælp. Hendes far, mesterbokseren Bømann, billiger ikke hendes forlovelse med kæresten Tobby. Hun løber væk hjemmefra i protest og søger tilflugt hos de tre ungkarle.
Rovedderkoppen
August Blom, 1916
UKOMPLET | Den berygtede internationale forbryder, fru Valentin Kempel, har fået tilnavnet ”Rovedderkoppen”, da hun indfanger uskyldige ofre i sit spind. Mænd fortrylles af hende og det udnytter hun til at få dem til at tage del i sit kriminelle virke. Da et af hendes ofre tager sit eget liv, beslutter hans bror og en detektiv sig for – én gang for alle – at sætte en stopper for den smukke forbryders tyranni.