Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 430 resultater
430 resultater
Den nærsynede Guvernante
Viggo Larsen, 1909
Under en gåtur er den nærsynede guvernante mere optaget af sin avis end af at være guvernante. Det fører til en række uheldige episoder. Hun kommer eksempelvis hjem med en dreng, i stedet for datteren i huset.
Hendes Ære
August Blom, 1911
Det vækker ingen glæde hos frøken Vibeke, da beskeden om hendes forlovedes snarlige ankomst når hende. For hun er i virkeligheden forelsket i den smukke skovfoged Poul, og de to elskende må nu se frem til kun at mødes i det skjulte. Men en nat hvor Poul besøger Vibeke på hendes værelse, går det det ikke som planlagt.
Naar Hjerterne kalder
Hjalmar Davidsen, 1916
UKOMPLET | Den unge, ambitiøse kemiker Felix Saltau er ansat på Bøhmes Fabrik for Sprængstoffer. Her eksperimenterer han med et nyt og særligt kraftigt sprængstof – en opfindelse, der vil kunne gøre ham rig og ikke mindst værdig til at gifte sig med chefens datter Ilse. Desværre mislykkes prøvesprængningen, og Saltau hånes af samtlige tilskuere.
En nydelig Ægtemand
Eduard Schnedler-Sørensen, 1914
Konsul Descombes er en gift mand, der længes efter lange nætter med kvindeligt selskab i Paris. Skæbnen vil, at han en dag modtager han et brev fra et tidligere bekendtskab ved navn Lulu, der vil have ham med til Paris. Descombes tager afsted under påskud om at skulle på forretningsrejse.
Natten før Christians Fødselsdag
Lige inden sengetid overhører Christian en samtale mellem sin bedstemor og kræmmeren Blache. Mens Blache stædigt holder fast i, at rigdom er den eneste lykke, mener bedstemoren, at et lyst sind er mere værd end guld. Christian erklærer sig enig med Blache, men om natten – fuld af forventning til sin forestående fødselsdag – drømmer han noget, der får ham til at se ganske anderledes på sagen.
Paraplyen
Lau Lauritzen Sr., 1916
Paraplyfabrikant Holm hjemsøges af navnet "Bech", som han pludselig støder på overalt i sit hjem. Holm er overbevist om, at Bech – den berømte teaterskuespiller – kurtiserer hans kone. Og han har næsten ret.
Pas paa Pigerne
Lau Lauritzen Sr., 1930
I et hurtigtog på vej mod hovedstaden gør direktør Browns to unge døtre bekendtskab med Fyrtårnet og Bivognen. De to venner er på jagt efter arbejde, og da det viser sig, at de har kurs mod direktør Browns virksomhed, lover Brown-døtrene straks at lægge et godt ord ind for deres to nye venner. Direktøren modtager dog Fy og Bi med megen mistro, og de må gennem mange prøvelser og en hæsblæsende tur i motorbåd før det lykkes dem at gøre et godt indtryk på direktøren.
Pat Corner
Mesterdetektiven Pat Corner tilkaldes, da bankvagten og hans direktør hører mystiske lyde i kælderen, hvor al guldet opbevares. Ved hjælp af en plantegning opdager Corner hurtigt, at en underjordisk gang fra et nærtliggende værtshus fører direkte til bankens kælder. Han finder indgangen til tunnellen i en gammel lade, hvor en blind tigger ofte overnatter.
Peder Tordenskjold
Ernst Munkeboe, 1910
Filmen er baseret på den sande historie om den dansk-norske søhelt Peter Wessel Tordenskiolds bedrifter under Den Store Nordiske Krig 1709-20. Handlingen er sammensat af en række væsentlige begivenheder, såsom afrejsen med fregatten Løvendals Galej i 1912, Slaget ved Colberghejde i 1715, Tordenskiolds ophøjelse til adelsstand i 1916 og hans død i 1920. Instruktøren har derudover bygget en kærlighedshistorie op omkring det fotografi af en Frøken Norris, Tordenskiold bar i sin brystlomme, da han døde.
Prins for en Dag
Eduard Schnedler-Sørensen, 1913
I det lille rige Snobbérien udspiller sig et vaskeægte forvekslingseventyr. Den travle journalist Herbert Prince rejser på en tiltrængt ferie, da han i toget forveksles med prins Karl Heinrich af Snobbérien. Prince beslutter sig for at have det lidt sjovt og forbliver i rollen.
Revolutionsbryllup
August Blom, 1915
Det er foråret 1793, og den franske revolution raser. Kong Ludvig XVI er få måneder forinden blevet halshugget i Paris, og hele Europa vakler på kanten af krig. Østrigske tropper rykker ind over landets nordlige grænse, og blandt mange andre emigrerede, franske adelsmænd, tjener også Marki Ernest des Tressaillles som officer i de fjendtlige rækker.
Shanghai'et
Eduard Schnedler-Sørensen, 1912
Det går godt for den unge styrmand Willy. Han har netop fået en udmærket eksamen og er tilmed blevet forlovet med sit hjertes udkårne, skibsreder Clausens datter Lilly. Den forsmåede bejler, grosserer Bang, der netop er blevet afvist i sit frieri til Lilly, opfyldes af vrede og lægger en ondsindet plan for at skaffe rivalen af vejen.