Naar Hjerterne kalder

Hjalmar Davidsen, 1916, 9 min
UKOMPLET | Den unge, ambitiøse kemiker Felix Saltau er ansat på Bøhmes Fabrik for Sprængstoffer. Her eksperimenterer han med et nyt og særligt kraftigt sprængstof – en opfindelse, der vil kunne gøre ham rig og ikke mindst værdig til at gifte sig med chefens datter Ilse. Desværre mislykkes prøvesprængningen, og Saltau hånes af samtlige tilskuere. I sin dumdristige iver efter oprejsning gør Saltau forsøget om, men ladningen eksploderer mellem hænderne på ham og gør ham blind. Han mister evnen til at arbejde og smides på porten af Bøhme. Heldigvis får han følgeskab af Ilse Bøhme, der vender barndomshjemmet ryggen til fordel for en usikker fremtid med Saltau.

Se også