Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 430 resultater
430 resultater
Holger Danske
Eduard Schnedler-Sørensen, 1910
UKOMPLET | I Kronborgs kælder sidder Holger Danske i fuld mundering og sover, da der pludselig er bud efter ham. Prinsesse Gloriant er i kløerne på hedningekæmpen Burmand, så Holger har travlt. Han kommer heldigvis i rette tid og kan forhindre bortføreren i at forgribe sig på sit offer.
Hotelmysterierne
Ubekendt, 1911
UKOMPLET | Et berygtet forbryderpar, der går under tilnavnet ”Hotelrotterne”, har længe hjemsøgt storbyens hoteller. Ingen har hidtil haft held med at sætte en stopper for de snedige nattetyve, og en dag beslutter værten fra et hotel, der senest har haft besøg af de ubudne gæster, at søge hjælp hos Sherlock Holmes. Men ”Hotelrotterne” lader sig ikke så nemt indfange, og Sherlock Holmes må – med livet som indsats – bruge al sin kløgt for at lokke forbryderne ud, hvor de ikke længere kan bunde.
Den hvide Slavehandels sidste Offer
August Blom, 1911
Da den unge, forældreløse Edith er på vej til London for at bo hos sin tante kidnappes hun af agenter for den hvide slavehandel og indespærres på et bordel. Heldigvis opsnapper Mr. Faith, som Edith har mødt kort forinden, at noget ikke er, som det skal være.
Manden uden Fremtid
Holger-Madsen, 1916
På en ferierejse møder den smukke millionærarving Grace sit livs kærlighed. Percy Fancourt er cowboy, og det sømmer sig bestemt ikke for en rigmandsdatter - i hvert fald ikke i følge Graces far. Modvilligt rejser hun hjem, og Percy martres af stærke hjertesorger, da en overraskende nyhed pludselig når ham.
Mellem Storbyens Artister
Eduard Schnedler-Sørensen, 1912
Hver dag er liv og død for storbyens cirkusartister. Linedanserinden Ulla bor og arbejder i et cirkus med sin familie. På tragisk vis styrter Ullas mand i døden efter et fejltrin i akrobatikkens ’danse macabre’.
Mens Juleklokkerne ringer
Alf Nielsen, 1917
Det er juleaftensdag, og nogle ser mere frem til den forestående fejring end andre. Hjemme hos Enkefru Ejlersen og hendes voksne søn John er kårene trange. John har brugt sine sidste penge på at betale morens husleje, og da hans chef ikke vil give ham forskud, kan han ikke købe en julegave til hende.
Mesterhypnotisøren
Lau Lauritzen Sr., 1919
Gamle Skipper Bims har taget sin datter med på sejltur og fortryder det bitterligt. Else har nemlig et godt øje til Styrmand Kik, og Bims kan ikke udstå den slags kæresteri! Da skipperen på land udsættes for hypnose, får han den idé, at han måske selv kunne have hypnotiske evner, som kunne bruges til at skille Kik og datteren ad. Planen sættes i værk, men Bims fortryder nu igen! Det viser sig nemlig, at hans nyopdagde superkræfter er endnu stærkere end han selv havde turde håbe.
Min Svigerinde fra Amerika
Lau Lauritzen Sr., 1917
Fru Balle griber sin ægtemand på fersk gerning med en anden kvinde. Han forklarer prompte, at kvinden er hans svigerinde fra Amerika. Derfra kompliceres bedraget kun yderligere.
Mormonens Offer
På et badested møder familien Gram en ung, mystisk herre, der viser sig at være mormon. Trods sin forlovedes tilstedeværelse drages datteren Nina af den fremmede, og som hypnotiseret følger hun ham snart hvorend han går. Først da hun pludselig står ombord på et skib mod Utah vækkes hun af sin trance og indser, at hun er faldet i kløerne på en farlig mand.
Motorcyklisten
Viggo Larsen, 1908
En motorgal ung mand køber en Ellehammer Motorcykel og kører i vild fart ud af butikken. Under sin ubeherskede kørsel vælter han adskillige mennesker, der alle giver sig til at jagte ham.Den lille film er et populært og tidstypisk eksempel på den såkaldte 'forfølgelsesfarce', eller 'løbefarce', som genren blev kaldt af filmens instruktør Viggo Larsen.
Storstadens Hyæne
Knud Lumbye, 1912
Nana er vokset op i fattigdom og har store ambitioner om at bryde ud af den. Hun bliver en del af Paris’ teatermiljø og involverer sig med flere af de mænd, der kurtiserer hende. Nana bliver indhentet af sin fattige fortid, og historien ender tragisk.
Det berygtede Hus
Urban Gad, 1912
Den unge kvinde, Nina, arbejder som visesangerinde på et københavnsk varieté-teater, men da hendes kontrakt udløber, står hun pludselig uden en indtægt til sig selv og sin gamle mor. Da hun ser en annonce i avisen, der søger sangerinder til et teater i Sankt Petersborg, slår Nina til – få uger efter rejser hun afsted. Det viser sig dog, at hun er blevet narret og hun havner i stedet på et berygtet bordel.