Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 258 resultater
258 resultater
Flyttedags-Kvaler
Lau Lauritzen Sr., 1915
For at undslippe flytterodet derhjemme, søger Holm tilflugt hos sin gode ven. Da det er blevet sen aften, har de to mænd drukket så meget whisky, at Holm i sin fuldskab vender hjem til den gamle, adresse, hvor nye lejere forlængst har slået sig til ro.
Kvinden, han mødte
Hjalmar Davidsen, 1915
Grev Dörner og hans svigersøn baron Max er på jagt i skoven, da de møder zigeunerne Zambo og Satanita. Dörner og Max bliver så betagede af den excentriske Satanita, at de beslutter sig for at tage hende med på godset. Det står hurtigt klart, at Satanita foretrækker den unge baron frem for den gamle greve, der dog gør et ivrigt forsøg på at aftvinge hende noget kærlighed.
Sønnen
August Blom, 1916
Sagfører Krogh og hans kone Gerda sørger over, at deres eneste søn Kai er en letsindig døgenigt uden mål og retning i livet. Gerda er ikke i stand til at sige imod, når Kai atter engang beder om penge, og hun sælger sågar sine smykker, da han kommer i dyb gæld. Kan Kai reddes fra den afgrund, han er på vej ned i?
Spiritisten
Holger-Madsen, 1916
EFTERLYST | De bevarede fotografier vidner om en innovativ billedside med ekspressive kameravinkler og smukke kompositioner. Derudover er filmens handling centreret om et så fascinerende emne som spiritisme. HVAD HANDLER DEN OM?Da Fru Walkens mand dør, opsøger hun mediet Dr.
De mystiske Z-Straaler
George Schnéevoigt, 1915
EFTERLYST | Filmen hedder også ’Skeletdansen’ og ’Dødedansen’. De bevarede stillbilleder afslører ikke, om vi rent faktisk ser en røntgen-gennemlyst danser. Hvordan mon en af dansk films på dette tidspunkt dygtigste filmfotografer, George Schnéevoigt, løste denne tekniske udfordring? Da han derudover var både instruktør og manusforfatter på filmen, bliver man nysgerrig på resultatet.
I tjenstligt Øjemed
Lau Lauritzen Sr., 1916
Ritmester Rebbs modtager et slibrigt brev fra en gammel flamme og rejser til byen “i tjenstligt øjemed”. Men i de fem år siden ritmesteren så sin Lulu sidst, er han blevet gift. Hans snedige hustru aner snart uråd, opsnuser ritmesterens hotelværelse og lægger sig på lur i sengen.
De skraa Brædder
Robert Dinesen, 1918
Da hendes mand, en aspirerende digter, får afslag på sit teatermanuskript, beslutter Agnes Holck at tage affære. Med manuskriptet i hænde opsøger hun teaterdirektør Viggo Reyner, som fatter interesse – dog ikke for stykket, men for Agnes selv! Hans tidligere yndling, skuespilleren Lily Werner, finder sig dog ikke i sådan at blive tilsidesat. Mens direktøren planlægger forførelsen af Agnes, lægger hun skumle hævnplaner med fatale konsekvenser.
Skandalemageren
Lau Lauritzen Sr., 1919
UKOMPLET | Samtlige hvide hår på gamle Douglas Morlands hoved skyldes hans nevø, skandalemageren Basil. Årsagen til familiestridighederne skal findes i Basils forlovelse med en simpel varietépige, som onkel Douglas’ fine fornemmelser ikke billiger. De to stædige mænd duellerer derfor med ekstravagante spøgefuldheder som foretrukne våben.
Kriminalgaaden i Kingosgade
Hjalmar Davidsen, 1917
UKOMPLET | Kriminaldetektiven Oliver Svift og hans assistent Henry Mill kommer ud på noget af et hårrejsende eventyr, da de påtager sig opgaven om at hjælpe Frøken Kitty Williams. Hun har lejet sin afdøde fars snedkerværksted ud til en herre, der pludselig lader til at have en skjult dagsorden. Hver dag, samme tid, sender han hende af sted med et brev til sin hjemmeadresse i den anden ende af byen – en tur, der tager over 2 timer.
Digteren og Basunblæseren
UKOMPLET | Digteren Pengel og basunblæseren Pustervig er gode venner og bor side om side i hver deres lille beskedent indrettede kvistværelse. Da Pengels rige onkel melder sin ankomst får de travlt med at forvandle det kummerlige værelse til et nobelt hjem.Det bevarede klip udgør kun et lille fragment af den oprindelige film.
Stakkels Karin
Hjalmar Davidsen, 1919
Karin er model for kunstmaleren Otto Werner, som hun er meget forelsket i, men han derimod leger blot med hendes følelser. Da Otto møder sin gamle elskerinde, glemmer han hurtigt alt om Karin, men Ottos ven, den ældre millionær John Fork, ser Karin og bliver forelsket ved første blik. Med beskeden om at Otto er rejst væk med sin elskerinde, indvilliger Karin sig i at gifte sig med John Fork.
Ridderen af den bedrøvelige Skikkelse
Lau Lauritzen Sr., 1917
UKOMPLET | Hannibal fremstår som en total galning i sit desperate forsøg på at imponere frøken Alma og hendes far. Problemerne begynder, da Hannibal glemmer sin pæneste skjorte derhjemme. Først hjemme hos Alma opdager han – til sin skræk og rædsel – at han er klædt i stribet uldtrøje.