Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 257 resultater
257 resultater
Rivalinder
Viggo Larsen, 1906
Et ungt ægtepar ser ud til at leve i lykkelig forelskelse, men en dag opdager kvinden, at hendes mand har en affære. Hun opsøger elskerinden, og de to rivalinder aftaler at afgøre deres konflikt i en duel.Musikken er komponeret og fremført af Sigrid Aftret i forbindelse med undervisningsforløbet 'Sounding Silents' – et samarbejde mellem Det Danske Filminstitut, Syddansk Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium.
Falliten
Viggo Larsen, 1907
UKOMPLET |Filmen er ukomplet og har ikke noget bevaret program, der kan gøre rede for handlingen. Fragmentet består af følgende scener: Scene 1: En ældre og en yngre mand snakker sammen i en stue. Scene 2: Den unge mand bejler til en kvinde og bliver afvist til fordel for en anden bejler.
En ny Hat til Madammen
En ung kvinde er ude at shoppe og køber en hat efter allernyeste mode. Desværre er hatten så enorm, at den fejer alt og alle omkuld, så hun efterlader en slipstrøm af destruktion, hvorend hun går. En ganske almindelig spadseretur bliver pludselig dybt problematisk.
Rosen
Scenen er sat på et slot i midten af 1700-tallet. Prinsessen har lovet evigt troskab til en ung mand fra hoffet, mens kongen helst ser hende afsat til en gammel, rig frier. Hun vægrer sig og håber, at et mirakel vil indtræde, så hun kan få den mand, hun elsker.
Drengen med den sjette Sans
Da en lille pige farer vild i skoven, aner hendes forældre ikke deres levende råd. Til deres store lettelse kan drengen med det sjette sans vise vej til pigen ved hjælp af sine psykiske evner.
Den glade Enke
UKOMPLET | I det fattige balkanfyrstedømme Pontevedrino udspiller sig et kærlighedsdrama. Grev Danilo må af standsmæssige årsager ikke gifte sig med bondepigen Hanna. Fuld af hjertesorg flytter han til Paris, mens hun bliver forlovet med en rig bankier, der kort efter dør og efterlader hende sin store formue.
Tullemands Frieri
Ubekendt, 1910
Alois Nieswurz er ivrig efter at komme ud af døren for at fri til sin elskede, men alt spænder ben! Først er ringen væk og så stikker underklæderne gudhjælpeham ud af buksebagen. Mon det nogensinde lykkes den kejtede bejler at nå frem og ned på knæ? I starten af det 20. århundrede bød en biografoplevelse på 3-4 korte film: først en reportage, så en dramatisk film og til slut en farce at gå hjem på.
Menneskeaben
En mand og en abe sidder sammen om et bord – begge iført jakkesæt. Aben hælder vin op til dem og tænder mandens cigaret, og de tager sig et slag kort, inden det er tid til, at aben skal i seng og sove.
Grev Dahlborgs Hemmelighed
Eduard Schnedler-Sørensen, 1914
UKOMPLET | Optagelserne her var en del af Valdemar Psilanders live-optræden i Royal Orfeum i Budapest i februar og marts 1914. Psilander finansierede selv showet, som var en blanding af film og teater under titlen ’Grev Dahlborgs Hemmelighed’. Filmoptagelserne, der desværre ikke er bevaret i deres helhed, indledte forestillingen, hvorefter Psilander selv kom ridende ind på scenen og fortsatte handlingen.
Skorstensfejeren kommer i Morgen
A.W. Sandberg, 1914
UKOMPLET| Grosserer Mikkelsen er i byen med sine venner og får en lille en over tørsten. Han spilder sodavand ud over det hele, og tørrer værtshuset brændeovn af med sit lommetørklæde. Godt bedugget som han er, tørrer han nu ansigtet med den tilsodede klud.
Penge
Karl Mantzius, 1915
UKOMPLET | Efter nogle kuldsejlede forretningseventyr er børsmanden Saccard fast besluttet på at rejse sig fra støvet og genvinde sin anseelse. Selvom hans ry er så blakket, at de færreste, end ikke hans egen bror, vil have noget med ham at gøre, lykkes det ham ad slette omveje at danne en bank. Ved hjælp af stråmænd og fortrolig viden om krigens udvikling pumper Saccard bankens aktier op, så han kan fodre sin sygelige spekulationslyst.
Don Juans Overmand
Lau Lauritzen Sr., 1916
Den unge farmaceut Peter Pille og Oberst Sejsbergs smukke niece, Inger, elsker hinanden. Desværre står deres kærligheden over for den forhindring, at obersten ikke ønsker sin niece forlovet og i det hele taget har det svært med mænd, der lægger an på unge piger. Men Peter Pille gennemskuer, at der er tale om jalousi og misundelse, for obersten har sjældent selv haft held med det modsatte køn.