Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 430 resultater
430 resultater
Københavns Sherlock Holmes
Aage Falck-Rasmussen, 1925
Alt er fryd og gammen mellem Karen Wang og hendes elskede Kai Ørn. Men netop som han skal til at fri, trænger slangen ind i Paradiset: Viggo Eibye, som er en skidt karl, vil også giftes med Karen. Af økonomiske årsager siger hun ja til giftermålet, men før bryllupsdagen dør Viggo Eibye på mystisk vis! Wang og Ørn mistænkes, og to mænd sættes på sporet - Den brøsige opdagelsesbetjent Engberg og en snu reporter, som måske kan forklare, hvordan sagerne i virkeligheden hænger sammen.
Fra Piazza del Popolo
A.W. Sandberg, 1925
Året er 1820 og den unge, lovende kunstner, Olaf Malm, er bosat i kunstens hovedstad Rom. Han elsker pigen Sigrid, men klasseforskelle gør deres kærlighed umulig. I en tragisk ulykke omkommer Olaf Malm, han drukner angiveligt i Tiberen, men hans lig bliver aldrig fundet.
Den store Magt
August Blom, 1925
Jørgen vil fri til Marie, så snart han er blevet forfremmet og kan tilbyde hende et hjem. Fremtiden ser da også lovende ud, lige indtil hans far, som er bogholder i byens bank, fortæller ham, at han har taget og brugt af bankens penge. For at redde farens ære, må Jørgen skaffe det manglende beløb, og den eneste, der har så mange rede penge er hans onkel - kræmmeren Ole Konge, som faderen afskyr.
Lille Dorrit
A.W. Sandberg, 1924
Amy Dorrit – kaldet Lille Dorrit – er født i gældsfængslet Marshalsea, hvor hendes far har siddet inde for en mindre gæld i 23 år. Om natten bor hun i fængslet hos ham, og om dagen går hun ud for at arbejde som syerske for den ubehagelige Mrs. Clennam.
Solskinsdalen
Emanuel Gregers, 1925
Den aldrende naturforsker professor Karker kommer under en af sine højfjelds-udflugter til en idyllisk dal. Her møder han bondekonen Aase og hendes to voksne børn, den hjertensbrave Kavli og hans vårfriske søster Kari. Hjemme igen sender Karker sine egne to forkælede og forlystelsessyge repræsentanter for moderne ungdom, Thor og Synnøve, på genopdragelse hos sine nye venner i Solskinsdalen.
Wienerbarnet
Wienerbarnet Leni Rossner bliver ved et uheld væk fra sin rejsegruppe på banegården. Lykken tilsmiler hende dog, da den godhjertede, unge forretningsmand Jørgen Wedel tager hende med til sin destination: Familien Lassens mondæne villa, Fredensro. Som ven af familien er han kommet der i mange år, og som ventet tager familien imod Leni med åbne arme og beslutter, at hun kan blive der sommeren over.
Det store Hjerte
Fattigbarnet Inger må gennemgå prøvelser af nærmest bibelsk art, inden hendes hjerte kan frelses af sand kærlighed. Først vrages Inger kæreste Hans hende til fordel for en rigmandsdatter. Så smider hendes mor hende på porten, så hun må søge tilflugt hos en akrobat i et omvandrende cirkus.
Kan Kvinder fejle?
Den talentløse og selvhøjtidelige kunstner, Carlo Morton, har fortryllet den naive Helga med sine fortællinger fra Italien. Helgas udlængsel er stor og hun beslutter sig for at løbe hjemmefra og følger sin selvglade ven til varmere himmelstrøg. Morton får pludselig travlt med at gemme sin italienske elskerinde væk.
En Kæreste for meget
Johannes Meyer, 1924
Baron Preben er en uheldig mand – i hvert fald når det kommer til damerne. Han har ventet længe på at erklære sine sande følelser for sin gode veninde Ida. Så da en romantisk rival melder sig under majfesten, må Preben skynde sig at fri til Ida.
Smil og Taare
Johannes Meyer, 1923
Livet på kostskolen er sus og dus for veninderne Bess og Dott. En dag får Dott dog et uheldssvangert brev fra sin sagfører: Hendes formue er svundet ind, og hun må forlade skolen! Nu begynder en hård tid for den unge kvinde, som gradvist mister alt. Men Bess har ikke glemt sin gode veninde og kommer snart den stakkels Dott til undsætning.
Livets Karneval
Laurids Skands, 1923
Den feterede lystspilsforfatter Halfdan Berg er altid blevet forkælet af pressen, så han får et chok, da hans nyeste stykke modtages som en dundrende fiasko i morgenaviserne. For at dulme nerverne, tager han til en fest samme aften, hvor han møder russeren Leonid Ivanoff – en lidende kunstner, som beretter om en dæmonisk kvinde, der forfølger og hypnotiserer ham. Inden han forlader festen, overlader han sine nøgler til Berg, da han er bange for at ”hugge hende ned”, hvis han tager hjem og finder hende der.
Min Ven Privatdetektiven
Man kan bruge litteratur til meget, men ikke nødvendigvis til at opklare et mord. Det lærer den ivrige læser af detektivromaner, Astrid, da hun forsøger at gøre sine papirhelte kunsten efter i en uhyggelig mordgåde på det ellers fredelige Rømersholm. Selvom hendes evner som privatdetektiv kommer til kort, lærer hun alligevel en masse af sine prøvelser.