Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 257 resultater
257 resultater
Kærlighed og Pædagogik
Lau Lauritzen Sr., 1918
UKOMPLET | Aages onkel vil have ham til at droppe jurastudiet for at lære landbrug på hans gods. Samtidigt nærer han et stort ønske om, at nevøen finder sammen med hans datter Wilda. Aage har andre planer, og desuden er han allerede forelsket i en ung kvinde, der frekventerer pigeinstituttet inde i byen.
Et Kærlighedsoffer
Robert Dinesen, 1914
Professor Andrew Bobileff lever et stille og tilbagetrukket liv med sin datter Anja. Pludselig en dag beskyldes han for at have deltaget i en sammensværgelse mod regeringen, og selvom han sværger sin uskyld, fængsles han for øjnene af sin datter, som truer med at tage en blodig hævn over guvernøren. Anja flygter til hovedstaden, får hyre som skuespiller ved hofteatret og forlover sig med kollegaen Jean Fort.
Lavinen
Emanuel Gregers, 1920
Efter mange år i provinsen er den ansete jurist Poul Lindorph vendt tilbage til hovedstaden. Mens han forventningsfuldt tiltræder stillingen som rigsadvokat, er hans kone Maria er langt mindre begejstret for gensynet med storbyen. Hun frygter nemlig at møde redaktør Asp, som bærer på en fælles hemmelighed: For år tilbage blev hun Asps elskerinde for at redde Poul og sig selv fra en økonomisk knibe.
Livets Løgn
August Blom, 1911
Doktor Willy Pragers lange og uselviske kontortider går ud over hans opmærksomhedssøgende forlovedes behov. Midt i et gilde kaldes Willy til et barns sygeleje og overlader sin forlovede Erna i hænderne på sin trofaste ven Alfred. Af ren kedsomhed forsøger Erna at kysse Alfred, men den loyale ven afviser hende.
Frøken Theodor
Baron Dandy har en svaghed for unge piger. Næsten dagligt står han foran den lokale husholdningsskole og venter på, at klokken ringer ud, så han kan beundre flokkene af kvindelige elever. Særligt Grete har han fået et godt øje til og lusker hver dag efter hende på hjemturen.
Fyrtøjet
Viggo Larsen, 1907
Viggo Larsens filmatisering af H.C. Andersens velkendte eventyr om soldaten, der får fingrene i et magisk fyrtøj.
Den glade Løjtnant
Robert Dinesen, 1912
Da Lucca tilfældigt møder løjtnant Victor, fejer han benene væk under hende, og de forlover sig med lynets hast. Desværre viser den glade løjtnant sig at være en drukkenbolt, så forlovelsen ophæves, og Victor rejser til Sydamerika. Da han nogle år senere vender hjem, er det som et retskaffent menneske.
Hans Ungdomsbrud
Lau Lauritzen Sr., 1921
Proprietær Tipp er på vej ind til storbyen for at tale et alvorsord med sin nevø Peter, der lever gevaldigt over evne. I togkupeen møder han sin ungdomskæreste enkefru Topp, og hans opblussende følelser gengældes. Ankomne i København aftaler de at ses igen og tager herefter hjem til deres respektive børn.
Et vanskeligt Valg
Holger-Madsen, 1914
Efter en række mislykkede børsspekulationer står bankieren Grant på fallittens rand. Han har tilmed brugt en stor sum penge, som hans gamle ven fabrikant Werner har deponeret hos ham. I fortvivlelse vælger han at tage sit eget liv, men forhindres i sidste øjeblik af datteren Lilly.
Hans store Chance
Hjalmar Davidsen, 1919
UKOMPLET | Enkefru Steins børn Vita og Arthur er som nat og dag. Vita tilbringer al sin tid med at sysle om moderen i hjemmet, mens Arthur lever et ødselt liv på byens mest berygtede natcaféer. Vita er forlovet med den flittige og stræbsomme Jacob, som må træde til, da Arthurs udsvævende liv leder ham ud i en stor gæld.
Lykken
Holger-Madsen, 1918
Smeden Peter Niemand har hang til flasken og et dårligt ry både blandt kammerater og sin arbejdsgiver. En dag får fabrikanten nok af den dovne arbejder og beslutter sig for at give ham en sidste chance, før han bliver fyret. Grebet af hævntørst beslutter Niemand sig for at brænde fabrikken ned.
Hans vanskeligste Rolle
August Blom, 1913
Grev von Pfalz er forlovet med komtesse Linda, hvis hjerte dog tilhører den feterede skuespiller Kurt Barner. Da von Pfalz ser Linda forære Barner en amulet med hendes portræt i, bekræftes hans bange anelser, og han ophæver forlovelsen. Linda er lettet, men hendes forældre er fortvivlede over udsigten til at få en udsvævende kunstner til svigersøn.