Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 257 resultater
257 resultater
Det lille Pus
Lau Lauritzen Sr., 1919
UKOMPLET | For en jaloux anlagt ægtemand kan en hundehvalp sagtens forveksles med et uægte barn. Hr. Vibe vil ikke kendes ved familiens nye hund og ved derfor ikke, at fru Vibe døber hunden Ophelia.
Expressens Mysterium
Hjalmar Davidsen, 1914
Fabrikant Laroque skyr ingen midler for at ødelægge sine fjender og nu er det konkurrenten Fréderic Nessières, der står for skud. Med sin diabolske, hypnotiske magt er det lykkedes Laroque at få Nessières’ kone Madeleine i sin magt, hun vil gøre alt for at hjælpe sin mands fjende. Men selvom Laroques første plan om at ødelægge konkurrenten økonomisk mislykkes, giver han ikke op.
Den kære Husfred
Lau Lauritzen Sr., 1921
Ufreden raser ironisk nok i “Villa Pax”. Krigsfruerne Hansen og Sørensen har erklæret krig mellem deres etager og sender konstant deres tøffelhelte til fronten. De to ægtemænd forsøger af al magt at holde sig neutrale, men hemmeligt broderskab stopper ingen krige.
Endelig alene
Holger-Madsen, 1914
Det nygifte par Adolf og Charlotte er på vej hjem fra familiebesøg og håber meget på en uforstyrret togrejse. Sådan går det imidlertid ikke. Adolf er grov over for banelinjens trafikchef og bliver sat af toget, mens Charlotte får lov til at køre hjem til hovedstaden.
Evangeliemandens Liv
Holger-Madsen, 1915
Lægprædikanten John Redmond virker dragende på de fleste i det lille bysamfund, han prædiker i. Den unge, forhærdede Billy og hans bande har dog kun hån og spot til overs for Redmonds ord. Da hans kæreste Nelly bekender sin modstand over for banden og lader sig forsvare af Redmond, kommer Billy pludselig i tvivl om sin levevis.
Eventyr paa Fodrejsen
August Blom, 1912
Studenterne Lind og Beck er på vandretur i den Nordsjællandske sommer. De nyder solen, spiser æbler i vejkanten og kommer snart forbi det idylliske gods Sølyst, hvor de forelsker sig godsejerens to smukke døtre. Snart er der dog slanger i paradis, for den enfoldige bonde, de gav en skilling på vejen, er i virkeligheden en undsluppen forbryder ved navn Sorte Carl, som har skumle planer.
Ekspeditricen
August Blom, 1911
Da rigmandssønnen Edgar møder servitricen Ebba, slår det gnister. Ebba bliver hurtigt gravid, men da det unge par vil giftes, sætter Edgars far alle midler ind for at forhindre den ulige liaison.
Fabian paa Rottejagt
Ubekendt, 1910
En dag opdager Fabian en stor og ækel rotte i sit hus. Selvom den først skræmmer ham fra vid og sans, sætter han alt ind på at fange den ubudne gæst. Desværre er han så ivrig, at rottejagten kommer til at koste ham dyrt.
Fabians Skovtur
Fabian har travlt, for han skal på skovtur med sin kæreste. Desværre forsinkes han af en række absurde ulykker på vejen til banegården.
En Fare for Samfundet
Robert Dinesen, 1918
Millionæren John Paynes syttenårige datter Alice ligger for døden. Doktor Sheldon, der er i dyb sorg over netop at have mistet sin kone, lader sig modvilligt overtale til at hjælpe og redder i sidste øjeblik Alices liv. I mellemtiden er der gået ild i hans hjem, og synet af den blomsterdækkede kiste, der endnu står i stuen og ædes op af flammerne, tager hårdt på hans psyke.
Den farlige Alder
Selvom Grevinde von Würzen er oppe i årene, formår hun endnu at betage de mænd, hun møder på sin vej. Da hendes datter Elsa annoncerer sin forlovelse med den unge, smukke Leopold von Raven, mærker hun pludselig den farlige alder trænge sig på. Til forlovelsesfesten kan hun derfor ikke dy sig, da Leopold pludselig læner sig ind mod hende.
Kærlighed og Penge
Leo Tscherning, 1912
Karen har tre ihærdige friere, som ivrigt søger at gøre deres hoser grønne. Løjtnant Schaleton, digteren Scherning og ejendomsbesidder Arnold. En dag ankommer veninden Ebba fra Amerika, og venner og bekendte indbydes til et selskab.