Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
442 resultater
Hr. Tell og Søn
Lau Lauritzen Sr., 1930
I denne historie har Fyrtårnet og Bivognen besluttet sig for at efterstræbe et liv som varietéstjerner. Inspireret af Bis store forbillede, Wilhelm Tell, forsøger de at sælge sig selv med nummeret ’Hr. Tell og søn’.
Kys, Klap og Kommers
Lau Lauritzen Sr., 1929
Politiet står magtesløse over for den listige forbryder, Terry, og hans bande. Mesterdetektiven Sherlock Holmes sættes på sagen, og der går ikke længe, før tampen brænder – Holmes ved det bare ikke selv! Fyrtårnet og Bivognen, der har nedsat sig som bladhandlere i en lille kiosk, bliver ved et tilfælde viklet ind i sagen og kommer på noget af en rejse.Filmen er del af Lau Lauritzen Sr.
Jokeren
Georg Jacoby, 1928
Det er forår, og folk fra nær og fjern rejser til Nice for at deltage i byens årlige karneval. En bilulykke er imidlertid katalysator for en kærlighedsintrige og et opgør mellem en mondæn svindler og en ung levemand kaldet ’Jokeren’.Filmen er en dansk-tysk co-produktion mellem Nordisk Film og Horwa-Goron-Film der Deutsch Nordischen Film-Union og blev Nordisk Films sidste åndedrag inden selskabets konkurs i 1928.
Fra Mørke til Lys
H.F. Rimmen, 1928
Over tre genererationer skildres livet set fra arbejderklassens perspektiv i København. Filmen følger byens udvikling og menneskenes nye muligheder og forbedrede levevilkår i takt med velfærdsstatens fremvækst. ’Fra Mørke til Lys’ er den første socialdemokratiske propagandafilm, og den indgik i valgkampen op til kommunalvalget i 1929.
Dydsdragonen
Valdemar Andersen, 1927
Komedieforfatteren Jonas Lenner rejser spontant til Paris for at undslippe sin skriveblokade og hjemmets kvælende magelighed. Han fortæller sin kone Kitty, at han skal besøge overlærer Mikkelsen, en gammel – og opdigtet – ven i Ebeltoft, men hun afslører naturligvis løgnen. Helvede bryder løs kort efter Jonas’ hjemkomst, da en vis overlærer Mikkelsen manifesterer sig på hans dørtrin.
Den Sørgmuntre Barber
Jens Locher, 1927
Den forældreløse Eva flygter fra sin bryske plejemor, der vil gifte hende bort til bejleren Berg. Ved et tilfælde havner hun hos barber Kummersen, der selv har sit at kæmpe med: En bolschevistisk lærling med en stor, dryppende næse, en gammel, anmassende husholderske og ikke mindst en forsvunden hundredkroneseddel til huslejen. Alligevel forbarmer han sig over Eva og antager hende som lærling, da den forrige er gået i vrede.
Don Quixote
Lau Lauritzen Sr., 1926
Den fattige landadelsmand Don Quixote er besat af ridderromaner. En dag får han den idé, at han må genoprette de vandrende ridderes orden og selv drage ud til hest i fuld udrustning. Han overtaler den enfoldige bonde Sancho Panza til at agere våbendrager med et løfte om kongelige belønninger.
Klovnen
A.W. Sandberg, 1926
Ved et tilfælde møder cirkusklovnen Joe en berømt fransk modeskaber. Han bliver så betaget af Joes kunstneriske talenter, at han skaffer ham job i Paris. Her bliver han hurtigt det nye, store navn, men rigdom og lykke følges ikke altid ad, og på tragisk vis forsegler det opulente storbyliv klovnens ulykkelige skæbne.
Det sovende Hus
Guðmundur Kamban, 1926
Da deres fælles formue forsvinder, fordamper Elisabets kærlighed til sin mand Richard også. Hun forlader ham og finder en ny ægtemand med finanserne i orden. Da den nye mand nu forlader hende, og hendes datter bliver syg, forstår Elisabet sin brøde og søger Richards tilgivelse.
Grænsefolket
Eduard Schnedler-Sørensen, 1927
UKOMPLET | Familien Steffensen bor på en gård i Sønderjylland, der har været under tysk herredømme i 60 år, da Første Verdenskrig bryder ud. Håbet om at genvinde det tabte Danmark tænder lys i grænsefolkets øjne, men familiegården står til at skulle på tvangsauktion. I al hemmelighed flygter sønnen Erik over grænsen til Danmark for at skaffe penge.
Københavns Sherlock Holmes
Aage Falck-Rasmussen, 1925
Alt er fryd og gammen mellem Karen Wang og hendes elskede Kai Ørn. Men netop som han skal til at fri, trænger slangen ind i Paradiset: Viggo Eibye, som er en skidt karl, vil også giftes med Karen. Af økonomiske årsager siger hun ja til giftermålet, men før bryllupsdagen dør Viggo Eibye på mystisk vis! Wang og Ørn mistænkes, og to mænd sættes på sporet - Den brøsige opdagelsesbetjent Engberg og en snu reporter, som måske kan forklare, hvordan sagerne i virkeligheden hænger sammen.
Fra Piazza del Popolo
A.W. Sandberg, 1925
Året er 1820 og den unge, lovende kunstner, Olaf Malm, er bosat i kunstens hovedstad Rom. Han elsker pigen Sigrid, men klasseforskelle gør deres kærlighed umulig. I en tragisk ulykke omkommer Olaf Malm, han drukner angiveligt i Tiberen, men hans lig bliver aldrig fundet.