Don Quixote

Lau Lauritzen Sr., 1926, 134 min
Den fattige landadelsmand Don Quixote er besat af ridderromaner. En dag får han den idé, at han må genoprette de vandrende ridderes orden og selv drage ud til hest i fuld udrustning. Han overtaler den enfoldige bonde Sancho Panza til at agere våbendrager med et løfte om kongelige belønninger. Selvom netop dette i begyndelsen lader til at have lange udsigter, kommer det umage par pludselig på færten af en opgave, der kan gøre dem til ægte riddere.

’Don Quixote’ er en filmatisering af Miguel de Cervantes’ berømte roman af samme navn fra 1600-tallet. De to hovedkarakterer spilles af komikerduoen Carl Schenstrøm og Harald Madsen, der var blevet verdensberømte som Fy og Bi. At filmatisere Cervantes’ hovedværk var instruktør Lauritzens store drøm, og i Schenstrøm og Madsen fandt han de perfekte hovedrolleindehavere til projektet.

Se også