Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 430 resultater
430 resultater
Fra Sibirien til Moskva
Peter Elfelt, 1905
'Fra Sibirien til Moskva' (1876) var August Bournonvilles sidste lange ballet. Den er inspireret af en tur til Rusland i 1874, hvor Bournonville mødte Marius Petipa og så flere af hans balletter. Musikken er komponeret af Carl Christian Møller.
Sherlock Holmes i Bondefangerklør
Ubekendt, 1910
Jens Larsen har arbejdet hårdt på at blive en formuende mand i Amerika, og da han rejser hjem til Danmark på visit er folk omkring ham utroligt imødekommende. Lidt for imødekommende, skal det vise sig.
Klarinetspilleren
Robert Storm Petersen, 1920
UKOMPLET | En mand kigger sig omkring og ser en hund i en skraldespand, hvorefter hans næse vokser sig til en klarinet, som han spiller på for hunden. Filmen er lavet den folkekære tusindkunstner, Robert Storm Petersen, populært ’Storm P’, som blandt meget andet stod bag nogle af Danmarks allerførste tegnefilm. Hans særegne humoristiske tone og stil skinner igennem i disse små, tidlige tegnefilm.
Der var engang
Viggo Larsen, Gustav Lund, 1907
UKOMPLET | Prinsessen af Illyrien afviser alle bejlere, men begynder pludselig at interessere sig for en tater, der driver omkring i nærheden af slottet. Det er ingen ringere end prinsen af Danmark og hans ven, Kasper Røghat. Prinsen lokker med sit magiske legetøj, skralde og kobberkeddel, prisen er kys og en nat i prinsessens kammer.
Grænsefolket
Eduard Schnedler-Sørensen, 1927
UKOMPLET | Familien Steffensen bor på en gård i Sønderjylland, der har været under tysk herredømme i 60 år, da Første Verdenskrig bryder ud. Håbet om at genvinde det tabte Danmark tænder lys i grænsefolkets øjne, men familiegården står til at skulle på tvangsauktion. I al hemmelighed flygter sønnen Erik over grænsen til Danmark for at skaffe penge.
Mand drikker Kaffe
Robert Storm Petersen, 1925
Denne lille film er en reklame for CLOC Liqeur. En animationssekvens viser desuden en mand, der drikker kaffe, men først får et smil på læben, da det sorte guld efterfølges af en rundhåndet tår spiritus.Filmen er lavet den folkekære tusindkunstner, Robert Storm Petersen, populært ’Storm P’, som blandt meget andet stod bag nogle af Danmarks allerførste tegnefilm.
En dejlig drøm
Robert Storm Petersen, 1921
UKOMPLET | I dette lille fragment fra tegnefilmen ‘En dejlig Drøm’ sukker en kuglerund mand efter lækre sager. Først kigger han misundeligt gennem et nøglehul på en klovn, der holder gilde. Derefter sender en fræk karaffel vand på bordet tankerne hen på dejlig whisky.
Hjemmet reklamefilm
Animeret reklamefilm for ugebladet Hjemmet, der stadig udkommer i dag. Hjemmet hed oprindeligt Damernes Blad, men skiftede navn til Hjemmet i 1904, få år efter det blev opkøbt af Egmont. Reklamefilmen er tegnet af den folkekære tusindkunstner, Robert Storm Petersen, populært ’Storm P’, som blandt meget andet stod bag nogle af Danmarks allerførste tegnefilm.
Filmens Vovehals
Ubekendt, 1923
'Filmens Vovehals' er et sammenklip af scener fra forskellige film, der viser hvorfor Emilie Sannom har fået netop dette tilnavn. Kompilationen, som Sannom formentlig selv fik lavet med det formål, at vise den frem til sit publikum når hun rejste rundt og holdt foredrag om sin karriere, giver et indblik i hendes mange kropslige talenter: Vi ser hende svømme og klatre ned i en synkende ubåd som den kvindelige detektiv Panopta i serien af samme navn (1918-1919), og oplever hendes mod, da hun klatrer ud på en mølles vinge lige akkurat før den sprænger i luften. Sine akrobatiske evner viser hun i 'Diligencekusken fra San Hilo' (1914), hvor går hun på line højt oppe i luften, og i 'Zigo' (1914), hvor hun balancerer på sylespidse spyd på bare fødder.
Guldhornene
Kay van der Aa Kühle, 1914
UKOMPLET | Sagnet om guldhornene fortælles her over motiver fra Adam Oehlenschlägers digt, som spænder over fire tidsaldre. Fundet af det første guldhorn i 1639, fundet af det andet guldhorn i 1734, guldhornstyveriet i 1802 og guldhornenes saga i aktuel tid. Emilie Sannom og Emanuel Gregers medvirker i alle 4 episoder, hvor de spiller et ungt elskende par, der må kæmpe for at få hinanden.
Fejl Etage
Ubekendt, 1916
Fuldmægtig Vang er netop flyttet ind på 4. sal i en etageejendom og har allerede ry for at være lidt af en ballademager. Hans underbo, professorfruen, har endnu kun mødt ham i form af trampen i gulvet og larm i de sene nattetimer.
I Storm og Stille
Vilhelm Glückstadt, 1915
Efter et ungdomsliv på den gale side af loven møder Teddy endelig den kvinde, der kan få ham til at bryde med fortiden. Desværre har han et udestående med en lånehaj, så han har måttet pantsætte en del af sin kommende hustrus medgift. Da det viser sig, at svigerfaren har besluttet sig for at udbetale medgiften i mindre rater og først giver et samlet beløb efter tre års ægteskab, kommer Teddy for alvor i knibe.