Maharadjahens Yndlingshustru I

Robert Dinesen, 1917, 64 min

Ved et europæisk badested træffer den smukke officersdatter Elly von Langen en elegant indisk maharajah og forelsker sig i ham. I hemmelighed flygter hun med maharajahen til Indien. Her indlemmes hun til sin fortrydelse i hans harem, og selvom hun får status af yndlingshustru, har hun ikke sin frihed. En dag øjner Elly muligheden for at undslippe sit fangeskab. Men vil maharajahen nogensinde lade hende slippe fri? Eller er det i virkeligheden slet ikke paladsets mure, der holder Elly fast?