Kongen af Pelikanien

Valdemar Andersen, 1928, 73 min
Prinsesse Lola er fordrevet fra sit hjemland Pelikanien, hvor en af hendes slægtninge har tilranet sig magten. Vi ser hende nu som Revy-Teatrets fejrede primadonna, der hver aften vækker publikums stormende begejstring. Men prinsessen har dog sine mest hengivne beundrere bag rampen. Den unge teaterlæge Ove Helmer elsker hende, og vore to gamle bekendte Fyrtårnet og Bivognen (Fy og Bi), der fungerer henholdsvis som sufflør og sminkør, omfatter hende med den varmeste hengivenhed. Da prinsessen endelig har mulighed for at vende hjem til Pelikanien, vil Fyrtårnet og Bivognen gerne med for at slå et slag for hende, og her får Bivognens slående lighed med landets konge uventede konsekvenser.