Niels har alt, et ungt menneske kan ønske sig. Et bravt udseende, en kvindes kærlighed og en sikker fremtid på slægtsgården. Alligevel længes han efter andet og mere. Storbyen kalder, og trods faderens bange anelser får Niels lov til at begive sig af sted for at læse teologi. I byen trives han godt, men da han modtager dårligt nyt om sin tabte barndomskærlighed, forstår Niels sin brøde. Bravt tager han kampen op for igen at genvinde alt, han så skødesløst har kastet bort.
Denne Lykke-Per-lignende fortælling er instrueret af Emanuel Gregers, der blandt andet også står bag ‘Den flyvende Hollænder’ (1920). ‘Jafet, der søger sig en Fader’ (1922) samt ‘Lavinen’ (1920) med Bodil Ipsen i hovedrolle.