Roswolskys Elskerinde

Felix Basch, 1921, 55 min
Mia Verhag mister sit job som korsangerinde, da hun afviser teaterdirektørens tilnærmelser. Midt i sin fortvivlelse møder hun millionæren Roswolsky, der tager hende med til sin pragtvilla og forærer hende en nøgle til havelågen, så hun kan besøge den omgivende park, som hun lyster.
Det tilfældige møde sætter gang i rygtemøllen, og snart er Mia på forsiden af alle aviser som Roswolskys elskerinde. Byens handlende og kreditorerne slås om at låne hende penge, og hun får hovedrollen i det nye stykke på teatret. Her forelsker hun sig i Grev Albich, der dog tror på rygterne og derfor undgår hende. Mia rejser efter ham til Monte Carlo, alt imens Roswolsky selv forelsker sig oprigtigt i Mia og vil skaffe Albich af vejen. Et stort drama er under opsejling.

Se også