Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
382 resultater
Dr. Nicholson og den blaa Diamant
Ubekendt, 1913, 56 min.
Den mystiske, vandpiberygende Doktor Nicholson skyr ingen midler, for at få fingrene i den værdifulde ’blå diamant’. En rigmandsdatter, en fattig fransk greve, et proformaægteskab, bombetrusler- og eksplosioner, kidnapning og kokainrus er blot nogle af de komponenter, der indgår i Nicholsons indædte kamp for at erhverve sig den dyrebare ædelsten.
Ildfluen
Einar Zangenberg, 1913, 47 min.
En lille pige kidnappes af et omrejsende cirkus. Hendes sønderknuste forældre må sætte deres lid til datterens ven, der straks kommer på sporet af forbryderne. Trods talrige forsøg lykkes det ikke de to børn at flygte, og som årene går, må de acceptere deres nye, barske liv på landevejen.
Den røde Klub
Ubekendt, 1914, 37 min.
En mystisk Film! Således lyder den rammende beskrivelse i det oprindelige program til 'Den røde Klub' fra 1914. I filmen møder vi Baronesse Sonja, der en dag opdager, at hendes kæreste Fyrst Stanislaus er trolovet med en anden. Rødglødende af raseri sværger Sonja hævn og slutter sig til Den røde Klub, en mystisk modstandsbevægelse for alle, der vil have den upopulære fyrste ned med nakken.
Bristet Lykke
August Blom, 1913, 1 min.
UKOMPLET | Muriel føler sig forsømt af sin fortravlede ægtemand, så da hun møder den noble Emile le Blanc forelsker hun sig hovedkulds. Desværre er han ikke den, han udgiver sig for at være.
Atlantis
August Blom, 1913, 114 min.
Da Doktor von Kammacher rammes af en livskrise, rejser han ud i verden for at komme til kræfter og genvinde livsglæden. På sin rejse møder han to vidt forskellige kvinder, hvoraf den ene kommer til at spille en afgørende rolle for hans skæbne. Grundet en teknisk fejl, mangler en kort sekvens midt i filmen.
Af Elskovs Naade
August Blom, 1914, 53 min.
Hvedebrødsdagene mellem det nygifte par Lydia og Grev von Teyn får hurtigt en ende. Greven gør sin nye hustru jaloux, da han hjælper en kvindelig rytter, der gør tydelige tilnærmelser. Knapt har Lydia tilgivet sin mand for sværmeriet, før det igen går galt.
Ballettens Datter
Holger-Madsen, 1913, 56 min.
Grev de Croisset frier til den feterede danserinde Odette Blanc. Al sin kærlighed, sin formue og sin titel lægger han for hendes fødder – på én betingelse: Hun skal opgive sit hverv som danser. Odette giver ham sit 'ja' med følelsen af, at hun aldrig vil savne teatret, når først hun er blevet grevinde.
Elskovsleg
Holger-Madsen, August Blom, 1914, 14 min.
UKOMPLET | De to venner, Fritz og Theodor, stifter bekendtskab med veninderne Christine og Mizzi. Fritz bliver straks betaget af Christine, der er tilbageholdende og blufærdig i modsætning til den ivrige Mizzi. Men selvom kærligheden mellem de to vokser, er Christine ikke den eneste kvinde i Fritz’ liv.
Under Skæbnens Hjul
Holger-Madsen, 1914, 44 min.
EFTERLYST | Betty Nansen var dansk teaters helt store diva, og det var en fjer i hatten for Nordisk Films Ole Olsen, da han i 1913 fik landet en kontrakt med hende. Hun fik dog ikke skovlen under filmmediet som en vis Asta Nielsen, der lige var draget til Tyskland. ’Under Skæbnens Hjul’, hvori hun spiller sammen med en af de helt store mandlige teaterstjerner, Poul Reumert, er en af de savnede Nansen-film.
Prinsesse Elena
Holger-Madsen, 1913, 45 min.
Da Kong Cyril er ude at kæmpe ved fronten, sidder premierminister Bouton tungt på magten i hans sted. Længe har Bouton haft et godt øje til Prinsesse Elena, der dog – til Boutons store misfornøjelse – forelsker sig i krigsfangen Kaptajn Henri de Bersin. Trekantsdramaet når sit højdepunkt, da de Bersin beder prinsessen om hjælp til at flygte og selv modtager en dødsdom fra Bouton.
Lykken svunden og genvunden
Hjalmar Davidsen, 1914, 35 min.
UKOMPLET | Advokat von Ramm bor alene med sin lille datter, som han har fået med ungdomskæresten Klara. Til en fest møder han tilfældigt Klara, der sidenhen er blevet gift med den dygtige lungedoktor von Esmarck. Ramm efterkommer Klaras kraftige ønske om at se deres fælles barn igen, og den gamle kærlighed mellem dem spirer pludselig.
Badehotellet
Ubekendt, 1915, 8 min.
UKOMPLET | Da Gregoire og Lola tager på badeferie til det idylliske Skagen, aner de endnu ikke, at turen bliver ægteskabets endeligt. Nok er Gregoire velhavende, men han er mange år ældre og adskillige kilo tungere end sin unge, smukke hustru, der får alle de mandlige badegæster til at dreje nakken af led. Særligt baron Plessen har set sig lun på Lola, som også straks forføres af tanken om at skifte sin korpulente ægtemand ud med en flot strandløve.