Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 371 resultater
371 resultater
Elverhøj
Gunnar Helsengreen, 1910, 17 min.
Filmen er den anden filmatisering fra 1910 af Heibergs klassiker om forbyttede børn, overtro og umulig kærlighed. Tæt ved Elverhøj bor den overtroiske bondekone Karen med datteren Agnete. Agnete og ridder Ebbesen elsker hinanden, men til deres store sorg er Ebbesen lovet bort til den adeligt fødte Elisabeth Munk.
Foryngelseskuren
Robert Storm Petersen, 1921, 8 min.
En videnskabsmand har opfundet et serum, der forvandler gammel til ung og gammelt til nyt. Hans første forsøgsperson – en meget gammel mand – får en enkelt indsprøjtning og bliver skridt for skridt til en baby. I mellemtiden har tre små mænd stjålet sprøjten med foryngelseskuren, som de nu giver til særligt trængende mænd og kreaturer.
Lejla
Knud Nathansen, 1914, 11 min.
UKOMPLET | Lejla, en letsindig skolerytterske, rider rundt med bejlere og danser med døden. Alle advarsler om Lejlas væremåde vender grev Claes det døve øre til. Claes har kun øje for Lejlas skønhed, men er blind for hendes afvisninger.
De Dødes Ø
Vilhelm Glückstadt, 1913, 1 min.
UKOMPLET | Fyrst Udo von Freundsberg fører en sorgløs og ansvarsfri tilværelse med sine falske venner og den skønne grevinde Irma, men i virkeligheden er han dybt forgældet. På sit feriested ved havet møder han den uskyldige gartnerdatter Flora, der forelsker sig dybt i fyrsten og en kamp mellem det lyse og det mørke i fyrsten begynder. Kan Udo slippe ud af Irmas forførende klør? Og hvordan skal han vinde sit fædrene gods tilbage, som hans falske venner har franarret ham? Med hjælp fra sine trofaste støtter og Flora begiver Udo sig ud til det sted, hvor hans slægts skat ligger begravet: på De dødes Ø.
Det hemmelighedsfulde X
Benjamin Christensen, 1914, 90 min.
Kort inden marineofficer van Hauen drager i krig og med tungt hjerte må forlade sin familie, opdager han ved et tilfælde sin kones hemmelige liaison med den tvivlsomme grev Spinelli. Hvad ægteparret van Hauen endnu ikke ved er, at sleske Spinelli har en skjult dagsorden.Filmen er akkompagneret af musik af Neil Brand.
Arvingen til Skjoldborg
Alfred Cohn, 1914, 50 min.
Grev Adam sender sin søn Jørgen til udlandet for at spolere dennes forhold til den simple møllerdatter Grete. På sin rejse fascineres Jørgen af den eksotiske baronesse Tarnowa, og da nyheden om Gretes dødfødte barn når ham, er han nu for alvor uden forpligtelser og frier til baronessen. Det viser sig dog snart, at Jørgen er blevet ført bag lyset.
Dr. Nicholson og den blaa Diamant
Ubekendt, 1913, 56 min.
Den mystiske, vandpiberygende Doktor Nicholson skyr ingen midler, for at få fingrene i den værdifulde ’blå diamant’. En rigmandsdatter, en fattig fransk greve, et proformaægteskab, bombetrusler- og eksplosioner, kidnapning og kokainrus er blot nogle af de komponenter, der indgår i Nicholsons indædte kamp for at erhverve sig den dyrebare ædelsten.
Ildfluen
Einar Zangenberg, 1913, 47 min.
En lille pige kidnappes af et omrejsende cirkus. Hendes sønderknuste forældre må sætte deres lid til datterens ven, der straks kommer på sporet af forbryderne. Trods talrige forsøg lykkes det ikke de to børn at flygte, og som årene går, må de acceptere deres nye, barske liv på landevejen.
Den røde Klub
Ubekendt, 1914, 37 min.
En mystisk Film! Således lyder den rammende beskrivelse i det oprindelige program til 'Den røde Klub' fra 1914. I filmen møder vi Baronesse Sonja, der en dag opdager, at hendes kæreste Fyrst Stanislaus er trolovet med en anden. Rødglødende af raseri sværger Sonja hævn og slutter sig til Den røde Klub, en mystisk modstandsbevægelse for alle, der vil have den upopulære fyrste ned med nakken.
Bristet Lykke
August Blom, 1913, 1 min.
UKOMPLET | Muriel føler sig forsømt af sin fortravlede ægtemand, så da hun møder den noble Emile le Blanc forelsker hun sig hovedkulds. Desværre er han ikke den, han udgiver sig for at være.
Atlantis
August Blom, 1913, 114 min.
Da Doktor von Kammacher rammes af en livskrise, rejser han ud i verden for at komme til kræfter og genvinde livsglæden. På sin rejse møder han to vidt forskellige kvinder, hvoraf den ene kommer til at spille en afgørende rolle for hans skæbne. Grundet en teknisk fejl, mangler en kort sekvens midt i filmen.
Af Elskovs Naade
August Blom, 1914, 53 min.
Hvedebrødsdagene mellem det nygifte par Lydia og Grev von Teyn får hurtigt en ende. Greven gør sin nye hustru jaloux, da han hjælper en kvindelig rytter, der gør tydelige tilnærmelser. Knapt har Lydia tilgivet sin mand for sværmeriet, før det igen går galt.