Søgning:

Elverhøj

Jørgen Lund, 1910

Filmen er den første filmatisering af Heibergs skuespil om den overtroiske mor Karen, elverpigen Agnete og Kong Christian d. 4.

To spædbørn forbyttes.

Pigen fra Palls

Eduard Schnedler-Sørensen, 1916

Unge Elly bor i fiskerbyen Palls som plejedatter hos den grådige købmand Brown. Da Brown uden varsel hæver petroleumspriserne, gør lokale fiskere oprør. Begivenhedernes gang leder til en enorm petroleumsbrand, Browns død og stakkels Elly tages til fange af sørøvere.

Ungkarl og Ægtemand

A.W. Sandberg, 1915

Grosserer Meyer hygger sig gevaldigt, mens hans kone er på rekreationsophold ved havet. Hendes ønsker om at få besøg affejer han med hvide løgne om travlhed på jobbet. Da fru Meyer beslutter sig for at tage hjem for at hygge om sin fortravlede ægtemand, finder hun huset tomt, for Meyer er til fest.

Doktor X

Robert Dinesen, 1915

Goethes Faust-myte spøger i dette drama om en strid mellem to videnskabsmænd. Da doktor Voluntas opdager, at hans rival, den dydige doktor Felix, er ved at overhale ham i fremstillingen af et kræftserum, beslutter han at lokke den gode doktor i fordærv. En uskyldig kvinde, Margaret, hives ind som lokkedue, og det virker! Snart glemmer doktor Felix både sit arbejde og sig selv, mens djævlen står klar til at modtage hans sjæl.

Pjerrot

Hjalmar Davidsen, 1917

Grumme misforståelser får den unge skuespiller Jean til at forlade barn og hustru. År senere mødes familien igen i teatret. Jean betræder scenebrædderne i skikkelse af Pjerrot, mens hustruen og deres fælles datter sidder blandt publikum.

Den glade Løjtnant

Robert Dinesen, 1912

Da Lucca tilfældigt møder løjtnant Victor, fejer han benene væk under hende, og de forlover sig med lynets hast. Desværre viser den glade løjtnant sig at være en drukkenbolt, så forlovelsen ophæves, og Victor rejser til Sydamerika. Da han nogle år senere vender hjem, er det som et retskaffent menneske.

Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen

Eduard Schnedler-Sørensen, 1912

Da Grev Willy von Rosenörn bliver ruineret, flytter han ind på et artisthotel, hvor han stifter bekendtskab med Cirkus Carino. Han betages af cirkusdirektørens elskerinde i en sådan grad, at han drister sig til at udføre et livsfarligt cirkusnummer for at imponere hende.

Manicuredamen med det store Hjærte

Ubekendt, 1911

Hofjægermester Krag nægter at lade sin datter gifte sig med den borgerlige Carl Vedel, selvom hele familien tigger og beder. Heldigvis byder der sig pludselig flere muligheder for alligevel at overtale den stædige patriark. Det viser sig blandt andet, at han jævnligt besøger manicuredamen Stella inde i byen, og dét skal han stå til regnskab for.

Hans vanskeligste Rolle

August Blom, 1913

Grev von Pfalz er forlovet med komtesse Linda, hvis hjerte dog tilhører den feterede skuespiller Kurt Barner. Da von Pfalz ser Linda forære Barner en amulet med hendes portræt i, bekræftes hans bange anelser, og han ophæver forlovelsen. Linda er lettet, men hendes forældre er fortvivlede over udsigten til at få en udsvævende kunstner til svigersøn.

Vennerne fra Officersskolen

Eduard Schnedler-Sørensen, 1913

De to unge officervenner Edmond og Emile forelsker sig uheldigvis begge i den smukke Rose. I en uventet faresituation afsløres Edmonds fejhed og Emiles mod, hvorpå Rose resolut vælger sin heltemodige redningsmand som sin udkårne. Opfyldt af jalousi sætter Edmond alle kræfter ind på at hævne sig.

Dødsangstens Maskespil

Eduard Schnedler-Sørensen, 1912

Den populære artist Frank Harvey har fået et jobtilbud i Amerika. På skibsrejsen over Atlanten får Harvey øje på kaptajnens smukke datter, og de to bliver hurtigt gode venner. Der udbryder imidlertid brand i skibets lastrum, og mens mandskabet knokler for at slukke flammerne, må Harvey holde passagererne hen med sine allerbedste numre og bede for sit og de andres liv.

Ballettens Datter

Holger-Madsen, 1913

Grev de Croisset frier til den feterede danserinde Odette Blanc. Al sin kærlighed, sin formue og sin titel lægger han for hendes fødder – på én betingelse: Hun skal opgive sit hverv som danser. Odette giver ham sit 'ja' med følelsen af, at hun aldrig vil savne teatret, når først hun er blevet grevinde.