Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 430 resultater
430 resultater
Under Møllevingen
Ubekendt, 1913
Den unge ingeniør Jameson viser hurtigt sit værd på sin nye arbejdsplads. Overingeniøren Hooper er mere interesseret i at drikke whisky og jagte damer end at beregne byggeplaner korrekt. Det sjusk får unge Jameson hurtigt rettet op på, og hans ildhu imponerer både værkførerens datter Kitty og direktøren, der forfremmer Jameson.
Den frelsende Film
Holger-Madsen, 1916
UKOMPLET | Hvem myrdede filmstjernen? Instruktøren er anklaget, jalousi er motivet, men filmen er alibiet. Filminstruktøren Franz erklærer sin kærlighed til Ilse, hans stjerneskuespillerinde, som afviser ham på en kontant facon. Filmstjernen Ferdinand overhører de ømme ord og muntrer sig med et par velmenende vittigheder, der gør Franz rasende.
Gøglerblod
Ubekendt, 1911
UKOMPLET | Da en velhavende godsejer forelsker sig i cirkusartisten Miranda, forlader hun sin cirkus-kæreste for at gifte sig med ham. Det velhavende liv er behageligt, men efter års ægteskab begynder Miranda alligevel at kede sig. Så da eks-flammen fra cirkus banker på døren, bliver Miranda fristet til endnu et partnerskift.
Slægternes Kamp
Ernst Dittmer, 1918
Efter at have levet på en løgn i 20 år lærer Ejvin Nordeck den grumme sandhed om sine forældre. I et længselsfuldt brev fra fyrstinde Jadviga Morensky afslører hun, at hun er hans mor. Ejvin erfarer samtidig, at hun var skyld i hans fars død.
En slem Dreng
Lau Lauritzen Sr., 1915
En nærig onkel får sig en lærestreg efter han snydes til at adoptere en velvoksen mand i stedet for en tiårig dreng. Da aspirerende digter Karl King vælger at forlove sig med ballerinaen Mimi, falder han i unåde hos sin velgørende onkel. Nu pønser onklen i stedet på at adoptere en stakkels forældreløs dreng som arving.
Gammel Ost og Blomsterduft
Lau Lauritzen Sr., 1916
‘Gammel Ost og Blomsterduft’ byder på en ildelugtende spøg mellem to kammerater. David og hans kæreste skal til bal, men forsømmer at invitere Davids kammerat Jonathan. Som hævn gemmer Jonathan en ældgammel ost – der er mindst lige så sur som ham selv – i jakkelommen på David, som dog er så forkølet, at alle hans sanser er slået ud.
Boston og Kikkerten
Ubekendt, 1912
UKOMPLET | En ung mand får tilfældigt fat i en lang kikkert, som han hurtigt finder stor nytte i. Først kommer han helt tæt på en kvindes slanke ankler, og senere overværer han – gennem et vindue – en ung pige gøre sig klar ved sit toiletbord. Der går dog ikke længe, før politiet er efter ham.
Testamentet
Viggo Larsen, 1908
UKOMPLET | En mand ligger på sit dødsleje og viser sit testamente til sin plejer. Efter hans død kommer en sørgende mand og kvinde ind. Scenen skifter, og vi er nu på en strand i selskab med to par.
Flugten fra Seraillet
Viggo Larsen, 1907
Da en ung englænder ser kaliffens yndlingshustru, bliver han straks forelsket i hende. Hun gengælder hans følelser, men seraillet er svært bevogtet og den strenge kalif lader ingen komme sit harem nær. Men englænderen vil gøre alt for at få sin elskede ud derfra – og med hjælp fra en ven lægger han en plan.
Zigeunersken
Einar Zangenberg, 1911
En kvindelig ’zigeuner’ – som det hed i datidens sprogbrug – må vælge imellem sit eget slæng eller en stakkels kidnappet pige. Engang blev kvinden forelsket i den lokale greve. Men uden tøven, efterlod greven hende med et knust hjerte, da en rig aristokratisk pige bejlede til ham.
De fire Djævle
Robert Dinesen, Alfred Lind, 1911
Som børn sælges Fritz og Adolphe til en omrejsende gøgler, der oplærer dem i cirkuskunster for at tjene penge på dem. Sammen med de jævnaldrende piger Louise og Aimée optræder de aften efter aften i varietéer og udsættes dagligt for hårdhændet træning og prygl. De fire kammerater bliver efterhånden unge voksne, og da deres gøglermester dør, begynder de selv at optræde under navnet 'De fire djævle' for et begejstret publikum.
Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen
Eduard Schnedler-Sørensen, 1912
Da Grev Willy von Rosenörn bliver ruineret, flytter han ind på et artisthotel, hvor han stifter bekendtskab med Cirkus Carino. Han betages af cirkusdirektørens elskerinde i en sådan grad, at han drister sig til at udføre et livsfarligt cirkusnummer for at imponere hende.