Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 257 resultater
257 resultater
Løvejagten
Viggo Larsen, 1908
To jægere er på storvildtsjagt i junglen, hvor zebraer, strudser, flodheste, aber og – ikke mindst – løver huserer. Da en af rovkattene dræber deres hest, sætter de for alvor jagten ind!NB! Den her tilgængelige film er endnu ikke restaureret. Den vil blive udskiftet, så snart den nye version er klar.
Vidundercigaren
Viggo Larsen, 1909
UKOMPLET | Unge Hansen er dybt forelsket i sin chefs datter, som han jævnligt mødes med i smug. Da chefen en dag pludselig opdager dem, smides Hansen resolut på porten og må drukne sine sorger på den lokale bar. Her møder han en mand, der forærer ham nogle cigarer, hvis røg synes at have en magisk virkning.
Der var engang
Viggo Larsen, Gustav Lund, 1907
UKOMPLET | Prinsessen af Illyrien afviser alle bejlere, men begynder pludselig at interessere sig for en tater, der driver omkring i nærheden af slottet. Det er ingen ringere end prinsen af Danmark og hans ven, Kasper Røghat. Prinsen lokker med sit magiske legetøj, skralde og kobberkeddel, prisen er kys og en nat i prinsessens kammer.
Dydsdragonen
Lau Lauritzen Sr., 1918
Grosserer Momme tror, at hans kone er ham utro, da hun en dag kommer sent hjem. Men hvad han ikke ved, er, at hun er ved at få malet et portræt i anledning af hans fødselsdag. Flere forviklinger styrker Mommes bange anelser, men da han sætter sig for at konfrontere den fattige kunstner, som han formoder er konens elsker, får han sig en overraskelse.
Gammel Ost og Blomsterduft
Lau Lauritzen Sr., 1916
‘Gammel Ost og Blomsterduft’ byder på en ildelugtende spøg mellem to kammerater. David og hans kæreste skal til bal, men forsømmer at invitere Davids kammerat Jonathan. Som hævn gemmer Jonathan en ældgammel ost – der er mindst lige så sur som ham selv – i jakkelommen på David, som dog er så forkølet, at alle hans sanser er slået ud.
Testamentet
UKOMPLET | En mand ligger på sit dødsleje og viser sit testamente til sin plejer. Efter hans død kommer en sørgende mand og kvinde ind. Scenen skifter, og vi er nu på en strand i selskab med to par.
Flugten fra Seraillet
Viggo Larsen, 1907
Da en ung englænder ser kaliffens yndlingshustru, bliver han straks forelsket i hende. Hun gengælder hans følelser, men seraillet er svært bevogtet og den strenge kalif lader ingen komme sit harem nær. Men englænderen vil gøre alt for at få sin elskede ud derfra – og med hjælp fra en ven lægger han en plan.
Zigeunersken
Einar Zangenberg, 1911
En kvindelig ’zigeuner’ – som det hed i datidens sprogbrug – må vælge imellem sit eget slæng eller en stakkels kidnappet pige. Engang blev kvinden forelsket i den lokale greve. Men uden tøven, efterlod greven hende med et knust hjerte, da en rig aristokratisk pige bejlede til ham.
Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen
Eduard Schnedler-Sørensen, 1912
Da Grev Willy von Rosenörn bliver ruineret, flytter han ind på et artisthotel, hvor han stifter bekendtskab med Cirkus Carino. Han betages af cirkusdirektørens elskerinde i en sådan grad, at han drister sig til at udføre et livsfarligt cirkusnummer for at imponere hende.
Ned med Vaabnene!
Holger-Madsen, 1915
Krigsenken Martha genfinder livsglæden, da Martha møder den ædle kaptajn von Tilling. De to bliver gift, men der går ikke længe før også han kaldes i krig, og savnet gør Martha så deprimeret, at hun må indlægges. Syg af længsel og med beskeden om, at hendes bankierfirma er gået konkurs, drager hun med toget af sted mod slagmarken for at finde sin mand.
Pavillonens Hemmelighed
Karl Mantzius, 1916
På vej hjem fra en forretningsrejse møder den unge detektiv Karl Frank søskendeparret Kuno og Margit von Krall. Han bliver straks indtaget af sidstnævntes skønhed og takker ja til invitationen om et snarligt besøg på deres hotel. Samme aften hyres han til en vigtig mission; han skal forhindre et indbrud hos byens juveler, men fejler fælt, da den mystisk maskerede tyv undslipper.
Blade af Satans Bog
Carl Th. Dreyer, 1921
Blade af Satans Bog er delt i fire episoder, som foregår i forskellige historiske epoker. I hver af dem følger vi Satan, som er blevet forbandet af Gud og dømt til at friste menneskene; kun hvis nogen modstår ham, kan han blive udfriet. Episode 1 viser Jesus blive forrådt af Judas, lokket dertil af Satan i en farisæers skikkelse.