Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
442 resultater
Væddeløberen
Lau Lauritzen Sr., 1920
Der er fart over feltet og masser af sjove optrin i denne lille farce om kapløb-entusiasten Hurtigkarl og hans sportsgale drøm: at se sin yndlingsløber smedet sammen med datteren Musse. Da Musse hellere vil have frisør Svipp, må Hurtigkarl tænke hurtigt: Et kapløb mellem de to rivaler skal afgøre sagen – vinderen får Musse til evig arv og Eje. Planen synes ufejlbarlig, men der er noget Hurtigkarl ikke har tænkt på.
Zigeuneren Raphael
Kay van der Aa Kühle, 1914
En barnedåb forvandles til et mareridt, da Baron og Baronesse von Wilhjelms lille søn bliver kidnappet af zigeunere. Først efter 20 år møder mor og søn hinanden igen, da zigeunerflokken slår lejr ved det gods, baronessen opholder sig på. Raphael, som han nu hedder, er blevet en smuk, ung mand, som kvinderne kaster lange blikke efter.
Den grimme Ælling
Karl Wieghorst, 1928
Hans Christian Andersens velkendte eventyr, hvor den grimmeste unge i kuldet ender som smuk svane. Her som en blanding af tegnet og fotograferet film.
Meningen er god nok
Sven Brasch, 1919
En pianist spiller for en fyldig operasangerinde – eller er det i virkeligheden en slagtegris?. En ung tjener træder ind i et herreværelse, eller er det i virkeligheden et bur fyldt med farlige dyr?’Som det er – som det føles’ er undertitlen på denne lille tegnefilm af Sven Brasch, der visualiserer forskellige spiddende metaforer med sin skarpe, karakteristiske pen. Sven Brasch var sin samtids mest markante og internationalt anerkendte danske plakatkunstner.
Rivalinder
Viggo Larsen, 1906
Et ungt ægtepar ser ud til at leve i lykkelig forelskelse, men en dag opdager kvinden, at hendes mand har en affære. Hun opsøger elskerinden, og de to rivalinder aftaler at afgøre deres konflikt i en duel.Musikken er komponeret og fremført af Sigrid Aftret i forbindelse med undervisningsforløbet 'Sounding Silents' – et samarbejde mellem Det Danske Filminstitut, Syddansk Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium.
Falliten
Viggo Larsen, 1907
UKOMPLET |Filmen er ukomplet og har ikke noget bevaret program, der kan gøre rede for handlingen. Fragmentet består af følgende scener: Scene 1: En ældre og en yngre mand snakker sammen i en stue. Scene 2: Den unge mand bejler til en kvinde og bliver afvist til fordel for en anden bejler.
Harestegen
Lau Lauritzen Sr., 1921
Ægteparret Nokkesen er kommet i en vældig kattepine. De har nemlig glemt, at ægteparret Spidsmejer kommer til middag og forventer haresteg. Nokkesens har ingen hare at tilberede, og vildthandleren har lukket, så manden i huset sendes ud for at finde en løsning.
En ny Hat til Madammen
En ung kvinde er ude at shoppe og køber en hat efter allernyeste mode. Desværre er hatten så enorm, at den fejer alt og alle omkuld, så hun efterlader en slipstrøm af destruktion, hvorend hun går. En ganske almindelig spadseretur bliver pludselig dybt problematisk.
Rosen
Scenen er sat på et slot i midten af 1700-tallet. Prinsessen har lovet evigt troskab til en ung mand fra hoffet, mens kongen helst ser hende afsat til en gammel, rig frier. Hun vægrer sig og håber, at et mirakel vil indtræde, så hun kan få den mand, hun elsker.
Drengen med den sjette Sans
Da en lille pige farer vild i skoven, aner hendes forældre ikke deres levende råd. Til deres store lettelse kan drengen med det sjette sans vise vej til pigen ved hjælp af sine psykiske evner.
Grønkøbings glade Gavtyve
Lau Lauritzen Sr., 1925
Til en fredelig lille by kommer en dag to musikanter, Fy og Bi. De er lige ved at blive arresteret, da man ikke tåler støj på gaderne, men en ung sagfører hjælper dem ud af kniben og skaffer dem arbejde hos en gammel rullekone. Byens rige mænd er glade for deres lille by og vil ikke høre tale om de forbedringer og nyanskaffelser, den unge sagfører vil have indført for at alle kan tjene penge.
Klarinetspilleren
Robert Storm Petersen, 1920
UKOMPLET | En mand kigger sig omkring og ser en hund i en skraldespand, hvorefter hans næse vokser sig til en klarinet, som han spiller på for hunden. Filmen er lavet den folkekære tusindkunstner, Robert Storm Petersen, populært ’Storm P’, som blandt meget andet stod bag nogle af Danmarks allerførste tegnefilm. Hans særegne humoristiske tone og stil skinner igennem i disse små, tidlige tegnefilm.