Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
442 resultater
Telegramtyvene
Ubekendt, 1915
UKOMPLET | Mac Davis driver et lille telegrambureau, som han bruger til en masse lyssky forretninger. Sammen med sine hjælpere Clark og Durkins og sin kæreste Ellis svindler han sig på nedrig vis gennem tilværelsen. Da banden en dag kommer op at skændes over nogle penge, smides Clark for porten, mens Durkin og Ellis, der længe har haft et godt øje til hinanden, beslutter sig for at flygte og starte et liv på den rette side af loven.
To Mennesker
Ubekendt, 1916
Af pengenød må børsspilleren Henry de Santos gifte sig med rigmandsdatteren Rosa, selvom hans hjerte tilhører blomsterpigen Carmian. Han er glad for Rosa, men han kan ikke glemme Carmian, og da han nogle år senere møder hende igen, er han ikke i tvivl. Rosa overværer ham erklære Carmian sin kærlighed, og Henry beslutter sig for at flygte fra miseren og slå sig ned som cowboy i Amerika.
De tossede Kvindfolk
Lau Lauritzen Sr., 1917
Kompagnonerne Storch og Søndergaard går ganske uvidende en forvirrende dag i møde. Fødselsdagsbarnet Storch minder Søndergaard om, at han har bryllupsdag, hvilket får Søndergaard til straks at sende en buket blomster hjem til sin kone. Som svar skriver Fru Søndergaard en frokostinvitation til sin mand og – i samme ombæring – et fødselsdagskort til Storch.
De Tre Kammerater
August Blom, 1912
Løjtnant Udo besøger sin familie sammen med to gode venner. Den ene – løjtnant Borch – forelsker sig straks i Udos søster Ebba, og følelserne gengældes. Midt i forelskelsesrusen modtager han et brev fra den lånehaj, han skylder penge, om straks at betale gælden.
Tugthusfange No. 97
August Blom, 1914
Da rovforbryderen Friedrich Blaske benådes efter 30 år bag tremmer, er det en ny og fremmed verden, han træder ud i. Selvom den tidligere kriminelle er blevet en gammel og godmodig mand, møder han kun afsky og frygt på sin vej. Han opsøger sin søster Anna og hendes familie, der ikke ønsker at have noget med ham at gøre.
Landsvägsriddare
Lau Lauritzen Sr., 1921
Grosserer Blomberg er på landet med sine døtre og sin husholderske, da idyllen pludseligt forstyrres. Døtrene stikker af for at more sig med to unge københavnerfyre, der er på biltur i området, og vagabonderne Fy & Bi ser deres snit til at blande sig for egen vindings skyld.Det bevarede materiale er den originale svenske version, der bærer titlen 'Landsvägriddare', oversat til 'Tyvepak' på dansk.
Under Mindernes Træ
Holger-Madsen, 1913
Den unge billedkunstner Simon Durand lægger ved et tilfælde vejen forbi en idyllisk landsby. Her får han kost og logi af Marietta, som bor alene med sin syge mor, og der går ikke længe, før Durand har erobret sin unge værtindes hjerte. Idyllen spoleres af den rige bonde Jerome, der længe har bejlet ugengældt til Marietta og bestemt ikke vil give køb på et eventuelt giftemål.
Ungdommens Ret
August Blom, 1911
Hofjægermester Søtoft kurtiserer sin datter Elses selskabsdame frøken Engelke. Det er derfor lidt af en mavepuster, da han en sen aften opdager sønnen Ove i nærkontakt med hende. Kammerjunker von Plessen, der har sladret til Søtoft og selv spionerer på det unge par, kommer til at stikke ild til værelset, de befinder sig i.
En urolig Vagt
Ubekendt, 1912
I belægningsstuen fordriver fire soldater tiden med at spille kort, da de pludselig, gennem vinduet, får øje på en smuk pige på den anden side af gaden. Hun er travlt optaget af syarbejde men morer sig kosteligt, da hun opdager de glanende fyre. Selv løjtnanten, der kommer ind for at irettesætte sine soldater, bliver fortryllet af nabopigen og glemmer helt sit ærinde.
Den mystiske Fremmede
Holger-Madsen, 1914
Den medicinstuderende Walter Fahrich har udelukkende to mål i livet – at blive rig og berømt. I en drøm bliver han opsøgt af Mefisto, som tilbyder ham netop disse to ting for 10 år af hans liv. Walther accepterer betingelserne, men indser senere, at han har begået en stor fejl.
Verdensgiften
Ubekendt, 1914
UKOMPLET | En ung styrmand må forlade sin forlovede, da han bliver kaldt til søs. Aftenen før hjemsejlingen fra fremmed havn er der bal på skibet, hvor han forføres af en eksotisk kvinde. Han ender i hendes orientalske villa og glemmer tiden, så hans skib sejler uden ham.
Vor Tids Dame
Eduard Schnedler-Sørensen, 1912
Den unge Grev Berner mister pludselig sin formue og rejser til New York for at prøve lykken der. Med sit vindende væsen og sit store gåpåmod avancerer han hurtigt fra havnearbejder til chauffør for en kendt millionær. Først da han indleder et forhold til millionærens datter Anny, kommer han i problemer.