Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
442 resultater
Hatten med skatten
Lau Lauritzen Sr., 1918
Den fattige kunstmaler Peter Klat er ved at lægge sidste hånd på sit nyeste maleri med Sut-Sørensen som model. Undervejs får Peter leveret en ny kommode og betaler forsendelsen med en høj hat, som han senere erfarer indeholder en skat. Det udvikler sig til en vild jagt gennem byen efter den værdiulde hat.
Henrettelsen
Peter Elfelt, 1903
En barnemorderske føres til sin henrettelse.
Hjertetyven
Lau Lauritzen Sr., 1919
Den berømte danserinde Elva Marja kurtiseres heftigt af verdensmanden Henry Corner. Han følger hende fra by til by, opkøber samtlige teaterbilletter, så hun må optræde for ham alene, og belejrer hendes hus. Elva afviser ham gang på gang, men Henrys lidenskab lader sig ikke tøjle.
Holger Danske
Eduard Schnedler-Sørensen, 1910
UKOMPLET | I Kronborgs kælder sidder Holger Danske i fuld mundering og sover, da der pludselig er bud efter ham. Prinsesse Gloriant er i kløerne på hedningekæmpen Burmand, så Holger har travlt. Han kommer heldigvis i rette tid og kan forhindre bortføreren i at forgribe sig på sit offer.
Hotelmysterierne
Ubekendt, 1911
UKOMPLET | Et berygtet forbryderpar, der går under tilnavnet ”Hotelrotterne”, har længe hjemsøgt storbyens hoteller. Ingen har hidtil haft held med at sætte en stopper for de snedige nattetyve, og en dag beslutter værten fra et hotel, der senest har haft besøg af de ubudne gæster, at søge hjælp hos Sherlock Holmes. Men ”Hotelrotterne” lader sig ikke så nemt indfange, og Sherlock Holmes må – med livet som indsats – bruge al sin kløgt for at lokke forbryderne ud, hvor de ikke længere kan bunde.
Den hvide Slavehandel
August Blom, 1910
Annoncen lyder næsten for god til at være sand. "En dannet ung pige søges som Selskabsdame i Udlandet. Stort Honorar gives".
Den hvide Slavehandels sidste Offer
August Blom, 1911
Da den unge, forældreløse Edith er på vej til London for at bo hos sin tante kidnappes hun af agenter for den hvide slavehandel og indespærres på et bordel. Heldigvis opsnapper Mr. Faith, som Edith har mødt kort forinden, at noget ikke er, som det skal være.
Manden uden Fremtid
Holger-Madsen, 1916
På en ferierejse møder den smukke millionærarving Grace sit livs kærlighed. Percy Fancourt er cowboy, og det sømmer sig bestemt ikke for en rigmandsdatter - i hvert fald ikke i følge Graces far. Modvilligt rejser hun hjem, og Percy martres af stærke hjertesorger, da en overraskende nyhed pludselig når ham.
Mellem Storbyens Artister
Eduard Schnedler-Sørensen, 1912
Hver dag er liv og død for storbyens cirkusartister. Linedanserinden Ulla bor og arbejder i et cirkus med sin familie. På tragisk vis styrter Ullas mand i døden efter et fejltrin i akrobatikkens ’danse macabre’.
Mens Juleklokkerne ringer
Alf Nielsen, 1917
Det er juleaftensdag, og nogle ser mere frem til den forestående fejring end andre. Hjemme hos Enkefru Ejlersen og hendes voksne søn John er kårene trange. John har brugt sine sidste penge på at betale morens husleje, og da hans chef ikke vil give ham forskud, kan han ikke købe en julegave til hende.
Mesterhypnotisøren
Gamle Skipper Bims har taget sin datter med på sejltur og fortryder det bitterligt. Else har nemlig et godt øje til Styrmand Kik, og Bims kan ikke udstå den slags kæresteri! Da skipperen på land udsættes for hypnose, får han den idé, at han måske selv kunne have hypnotiske evner, som kunne bruges til at skille Kik og datteren ad. Planen sættes i værk, men Bims fortryder nu igen! Det viser sig nemlig, at hans nyopdagde superkræfter er endnu stærkere end han selv havde turde håbe.
Min Svigerinde fra Amerika
Lau Lauritzen Sr., 1917
Fru Balle griber sin ægtemand på fersk gerning med en anden kvinde. Han forklarer prompte, at kvinden er hans svigerinde fra Amerika. Derfra kompliceres bedraget kun yderligere.