Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 49 resultater
49 resultater
Mavedanserinde
Peter Elfelt, 1905
Erotisk mavedans opført af ukendt danserinde.Kongelig hoffotograf Peter Elfelt (1866-1931) var Danmarks første filmskaber. Han var primært fotograf, men efter at have anskaffet sig et filmkamera fra Frankrig, optog han i begyndelsen af 1897 den første lille filmsekvens, som varer cirka et halvt minut: 'Kørsel med grønlandske Slædehunde'.
Glomdalsbruden
Carl Th. Dreyer, 1926
Tore overtager den fædrene gård, som er helt slidt ned. Med sin ungdommelige energi vil han gøre den til en storgård ligesom Glomgården på den anden side af elven. På Glomgården bor den skønne Berit, som han forelsker sig i, men hendes far har lovet hende væk til den rige Gjermund.
Orfeus og Eurydike
Peter Elfelt, 1906
Dans fra operaen 'Orfeus og Euredike' fra 1762 af Christoph Willibald Gluck (1714-1787) med koreografi Hans Beck 1896. Dansen opføres af Valborg Borchsenius (Guldbrandsen), Ellen Price, Elisabeth Beck (1865-1946) og Anna Marie Agerholm (1875-1929).Kongelig hoffotograf Peter Elfelt (1866-1931) var Danmarks første filmskaber.
Ambrosius
Gunnar Helsengreen, 1910
Ambrosius Stub er lykkelig, da han får en skriverplads hos Baronen. Det betyder fast indtægt, nye omgivelser og ikke mindst nye bekendtskaber. Blandt sidstnævnte lurer en farlig forelskelse, der får fatale konsekvenser for Ambrosius.
Den farlige Alder
August Blom, 1911
Selvom Grevinde von Würzen er oppe i årene, formår hun endnu at betage de mænd, hun møder på sin vej. Da hendes datter Elsa annoncerer sin forlovelse med den unge, smukke Leopold von Raven, mærker hun pludselig den farlige alder trænge sig på. Til forlovelsesfesten kan hun derfor ikke dy sig, da Leopold pludselig læner sig ind mod hende.
Penge
Karl Mantzius, 1915
UKOMPLET | Efter nogle kuldsejlede forretningseventyr er børsmanden Saccard fast besluttet på at rejse sig fra støvet og genvinde sin anseelse. Selvom hans ry er så blakket, at de færreste, end ikke hans egen bror, vil have noget med ham at gøre, lykkes det ham ad slette omveje at danne en bank. Ved hjælp af stråmænd og fortrolig viden om krigens udvikling pumper Saccard bankens aktier op, så han kan fodre sin sygelige spekulationslyst.
Minder fra Zünftens Dage
Valdemar Andersen, 1926
En dansk tømrersvend, Søren Hvid, og hans makker Christian tager på valsen ned gennem Tyskland. De optages i broderskabet med de forskellige ritualer, som sig hør og bør, møder andre håndværkere på deres færd og skaffer sig arbejde på en tømmerplads. En vadsæk, den karakteristiske snoede stok og 'vandrebogen' er med dem hele vejen.
Atlantis
August Blom, 1913
Da Doktor von Kammacher rammes af en livskrise, rejser han ud i verden for at komme til kræfter og genvinde livsglæden. På sin rejse møder han to vidt forskellige kvinder, hvoraf den ene kommer til at spille en afgørende rolle for hans skæbne. Grundet en teknisk fejl, mangler en kort sekvens midt i filmen.
Kameliadamen
Viggo Larsen, 1907
Det er kærlighed ved første blik, da Armand Duval møder pariserkurtisanen Marguerite. De to flytter sammen og lever lykkeligt indtil Armands far en dag opsøger Marguerite og fortæller hende, at hendes tvivlsomme ry har kastet vanære over familien Duval. Hun ofrer sig og forlader sin elskede, der herpå, i troen om at hun er gået af egen fri vilje, forbitres af sorg og vrede.
Kean
Holger Rasmussen, 1910
UKOMPLET | Filmen er løseligt baseret på Alexandre Dumas’ skuespil om den feterede skuespiller Kean, der begår sig ubesværet i alle samfundslag i 1830’ernes London. Han er til selskab hos grever og prinser den ene aften og hygger sig med de fattige kunstnere på byens knejper den næste. En række forelskelser på kryds og tværs driver ham ud i et kompliceret kærlighedsdrama.
Enhver
Vilhelm Glückstadt, 1915
Filmen fortæller historien om en ung mand – kaldet ’Enhver’ – der fra sin tidligste ungdom kommer i den ondes magt og henlever hele sit liv som et slet menneske. På teologistudiet forelsker han sig i præstens smukke datter Sylvia og glemmer snart alt om de kedelige bøger. Præstens uvilje over for deres forhold får Enhver til at vende kirken og troen ryggen og forlade landet.
Eventyr paa Fodrejsen
August Blom, 1912
Studenterne Lind og Beck er på vandretur i den Nordsjællandske sommer. De nyder solen, spiser æbler i vejkanten og kommer snart forbi det idylliske gods Sølyst, hvor de forelsker sig godsejerens to smukke døtre. Snart er der dog slanger i paradis, for den enfoldige bonde, de gav en skilling på vejen, er i virkeligheden en undsluppen forbryder ved navn Sorte Carl, som har skumle planer.