Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 6 resultater
6 resultater
De mystiske Z-Straaler
George Schnéevoigt, 1915, 0 min.
EFTERLYST | Filmen hedder også ’Skeletdansen’ og ’Dødedansen’. De bevarede stillbilleder afslører ikke, om vi rent faktisk ser en røntgen-gennemlyst danser. Hvordan mon en af dansk films på dette tidspunkt dygtigste filmfotografer, George Schnéevoigt, løste denne tekniske udfordring? Da han derudover var både instruktør og manusforfatter på filmen, bliver man nysgerrig på resultatet.
Dødsklokken
Alf Nielsen, 1914, 50 min.
Dødens klokker ringer krigens indmarch. Foruden knusende tab, underminerer spionage også general Müllers hær. Den unge løjtnant Charley betros med leveringen af Dossier 15, et dokument af yderste vigtighed for krigsindsatsen.
Grubeejerens Død
George Schnéevoigt, 1916, 16 min.
UKOMPLET | Sengeliggende grubeejer Werner dør af en utilsigtet opiumsoverdosis og hans plejedatter mistænkes for at have forvoldt hans død. Grubeejerens ven Hard sad i fængslet for tyveri, og hans datter Erna var derfor i Werners pleje. Hard flygtede fra fængslet, og fandt han Werner dødssyg.
Du skal ære din Hustru
Carl Th. Dreyer, 1925, 106 min.
Ida knokler fra morgen til aften, mens Viktor kræver konstant opmærksomhed og beklager sig over alt. Da Ida flytter hjem til sin mor for at restituere, overtager barnepigen Mads husholdningen og rusker op i Viktors hverdag. Efter en måned under Mads' tugt har han lært at være forekommende og føjelig, men har han stadig en chance hos sin elskede hustru? Musik: Lars Fjeldmose.
Grænsefolket
Eduard Schnedler-Sørensen, 1927, 8 min.
UKOMPLET | Familien Steffensen bor på en gård i Sønderjylland, der har været under tysk herredømme i 60 år, da Første Verdenskrig bryder ud. Håbet om at genvinde det tabte Danmark tænder lys i grænsefolkets øjne, men familiegården står til at skulle på tvangsauktion. I al hemmelighed flygter sønnen Erik over grænsen til Danmark for at skaffe penge.
Der var engang
Carl Th. Dreyer, 1922, 75 min.
UKOMPLET | Prinsessen af Illyrien afviser alle bejlere, men begynder pludselig at interessere sig for en tater, der driver omkring i nærheden af slottet. Det er ingen ringere end prinsen af Danmark og hans ven, Kasper Røghat. Prinsen lokker med sit magiske legetøj, skralde og kobberkeddel, prisen er kys og en nat i prinsessens kammer.