Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 24 resultater
24 resultater
Uden Nattegn
Christian Schrøder, 1912
Jens har lovet sin kæreste Maren at tage på varieté med hende, men han kan ikke få tildelt et nattegn. En sådan undselig bagatel ikke skal dog stå i vejen for deres aften, så Jens beslutter sig for at pjække. Desværre har sergenten luret ham, og turen bliver ikke helt så fornøjelig, som parret havde håbet.
Frederik Buch som Soldat
Christian Schrøder, 1913
Den lille livsglade Frederik Buch er blevet indkaldt til værnepligt, og han er bestemt ikke begejstret for den ærefulde opgave. Men Frederik Buch har en plan: Han skal nok få bevist overfor hele regimentet, at han ikke er opgaven værdig – og dermed få lov til at slippe for trøjen.
Den sorte Kansler
August Blom, 1912
Rigskansler von Rallenstein – også kaldet 'den sorte kansler' – terroriserer landet. Selv prinsesse Irenes skæbne søger han at besegle, da han lover hende bort til Prins Deima. Irenes hjerte tilhører dog løjtnant Pawlow, og da den sorte kansler erfarer, at de to i al hemmelighed har giftet sig, sætter han alt ind for at sabotere ægteskabet.
Kærlighed og Overtro
Lau Lauritzen Sr., 1920
Da fuldmægtig Wange frier til sin udkårne Julie, bliver han afvist med den begrundelse, at han er for jordbunden til hende. En særlig prætentiøs og selvhøjtidelig digter falder derimod i langt højere grad i hendes smag. Wange må finde en måde at bevise for Julie, at han i sandhed er opfindsom og romantisk.
Et livligt Pensionat
Lau Lauritzen Sr., 1917
UKOMPLET | Den aldrende frøken Tillesen driver et pensionat, men hendes temperament driver nok snart gæsterne til vanvid. Tillesens unge niece, Anna, beslutter sig for at tiltrække nye pensionærer med en prætentiøs annonce, og snart er der bid fra fire gentile herrer, som alle forveksler Anna med pensionatsværtinden. Hurtigt opstår indbyrdes kamp om, hvem af herrerne der først kan gøre stormkur til den formodede værtinde.
Carl Alstrups Kærlighed paa Aktier
Lau Lauritzen Sr., 1915
Den ludfattige student, Jean Valour, forelsker sig i millionærdatteren Madeleine Chanteloup. Han vædder med sine venner om, at inden for et halvt år vil hun være hans kone. Men hvordan skal en student uden penge eller titel nogensinde kunne opnå hendes fars accept? Sammen med sine venner lægger Jean en plan for at realisere sit mål.
Nellys Riddere
Lau Lauritzen Sr., 1919
Tre ungkarle sværger højtideligt at bandlyse kvinder fra deres bofællesskab – men glemmer det straks, da Nelly har brug for hjælp. Hendes far, mesterbokseren Bømann, billiger ikke hendes forlovelse med kæresten Tobby. Hun løber væk hjemmefra i protest og søger tilflugt hos de tre ungkarle.
Bagtalelsens Gift
Valdemar Hansen, 1912
Kunstcyklisten Gaumont, hans kæreste Baptista og makkeren Rosa kommer til byen med deres omrejsende cirkus. Rosa er hemmeligt forelsket i Gaumont, og til hendes store lykke får hun mulighed for at rejse alene videre med ham, da Baptista kommer til skade og bliver sengeliggende. I al hemmelighed kommer de to hinanden nærmere, men klovnen Pierre, der har set sig lun på Baptista, sladrer om turtelduerne for egen vindings skyld og tænder derved en fatal hævntørst i den forrådte.
Flyttedags-Kvaler
For at undslippe flytterodet derhjemme, søger Holm tilflugt hos sin gode ven. Da det er blevet sen aften, har de to mænd drukket så meget whisky, at Holm i sin fuldskab vender hjem til den gamle, adresse, hvor nye lejere forlængst har slået sig til ro.
Shanghai'et
Eduard Schnedler-Sørensen, 1912
Det går godt for den unge styrmand Willy. Han har netop fået en udmærket eksamen og er tilmed blevet forlovet med sit hjertes udkårne, skibsreder Clausens datter Lilly. Den forsmåede bejler, grosserer Bang, der netop er blevet afvist i sit frieri til Lilly, opfyldes af vrede og lægger en ondsindet plan for at skaffe rivalen af vejen.
Dødsangstens Maskespil
Den populære artist Frank Harvey har fået et jobtilbud i Amerika. På skibsrejsen over Atlanten får Harvey øje på kaptajnens smukke datter, og de to bliver hurtigt gode venner. Der udbryder imidlertid brand i skibets lastrum, og mens mandskabet knokler for at slukke flammerne, må Harvey holde passagererne hen med sine allerbedste numre og bede for sit og de andres liv.
Jokeren
Georg Jacoby, 1928
Det er forår, og folk fra nær og fjern rejser til Nice for at deltage i byens årlige karneval. En bilulykke er imidlertid katalysator for en kærlighedsintrige og et opgør mellem en mondæn svindler og en ung levemand kaldet ’Jokeren’.Filmen er en dansk-tysk co-produktion mellem Nordisk Film og Horwa-Goron-Film der Deutsch Nordischen Film-Union og blev Nordisk Films sidste åndedrag inden selskabets konkurs i 1928.