Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Stumfilm
Vi fandt 10 resultater
10 resultater
Dødsklokken
Alf Nielsen, 1914, 50 min.
Dødens klokker ringer krigens indmarch. Foruden knusende tab, underminerer spionage også general Müllers hær. Den unge løjtnant Charley betros med leveringen af Dossier 15, et dokument af yderste vigtighed for krigsindsatsen.
Den Fremmede
Vilhelm Glückstadt, 1914, 37 min.
Unge fuldmægtige Poul Wang er ved at feste sin formue op, alt imens en mystisk fremmed skikkelse skygger ham. Dagen derpå falder regningen og Poul må i hemmelighed krybe til en lokal ågerkarl. De voksende renter frister Poul til at stjæle fra sin arbejdsplads, men han opdages af en vagtsom kollega.
Telegramtyvene
Ubekendt, 1915, 16 min.
UKOMPLET | Mac Davis driver et lille telegrambureau, som han bruger til en masse lyssky forretninger. Sammen med sine hjælpere Clark og Durkins og sin kæreste Ellis svindler han sig på nedrig vis gennem tilværelsen. Da banden en dag kommer op at skændes over nogle penge, smides Clark for porten, mens Durkin og Ellis, der længe har haft et godt øje til hinanden, beslutter sig for at flygte og starte et liv på den rette side af loven.
Den flyvende Cirkus
Alfred Lind, 1912, 46 min.
Et lille omrejsende cirkus slår lejr i en by ved sundet, og det kommer til at have konsekvenser for både gøglerne og byens indbyggere. Slangetæmmersken og linedanseren elsker hinanden, men da sidstnævnte ser borgmesterens datter, slår lynet ned i ham, og han får endda snart anledning til at vinde hendes hjerte: Under en natlig ildebrand i byen redder linedanseren den unge kvinde fra flammehavet, og kærligheden bliver herefter straks gengældt. Borgmesteren er taknemmelig men kan ikke acceptere giftermålet mellem hans datter og den fattige gøgler.
I Storm og Stille
Vilhelm Glückstadt, 1915, 37 min.
Efter et ungdomsliv på den gale side af loven møder Teddy endelig den kvinde, der kan få ham til at bryde med fortiden. Desværre har han et udestående med en lånehaj, så han har måttet pantsætte en del af sin kommende hustrus medgift. Da det viser sig, at svigerfaren har besluttet sig for at udbetale medgiften i mindre rater og først giver et samlet beløb efter tre års ægteskab, kommer Teddy for alvor i knibe.
Zigeuneren Raphael
Ubekendt, 1914, 61 min.
En barnedåb forvandles til et mareridt, da Baron og Baronesse von Wilhjelms lille søn bliver kidnappet af zigeunere. Først efter 20 år møder mor og søn hinanden igen, da zigeunerflokken slår lejr ved det gods, baronessen opholder sig på. Raphael, som han nu hedder, er blevet en smuk, ung mand, som kvinderne kaster lange blikke efter.
I sidste Sekund
Alf Nielsen, 1913, 29 min.
Den unge jæger Leo indblandes i en fejde mellem en slesk sekretær og den godhjertede Jennae. Sekretæren forsøger forgæves at vinde Jennaes gunst med et dyrt smykke, som Jennae blot giver til sin fætter inden hans bortrejse. Da den forsmåede sekretær opdager det, forlanger han, at Jennae ifører sig smykket samme aften.
Det hemmelighedsfulde X
Benjamin Christensen, 1914, 90 min.
Kort inden marineofficer van Hauen drager i krig og med tungt hjerte må forlade sin familie, opdager han ved et tilfælde sin kones hemmelige liaison med den tvivlsomme grev Spinelli. Hvad ægteparret van Hauen endnu ikke ved er, at sleske Spinelli har en skjult dagsorden.Filmen er akkompagneret af musik af Neil Brand.
Guldhornene
Kay van der Aa Kühle, 1914, 3 min.
UKOMPLET | Sagnet om guldhornene fortælles her over motiver fra Adam Oehlenschlägers digt, som spænder over fire tidsaldre. Fundet af det første guldhorn i 1639, fundet af det andet guldhorn i 1734, guldhornstyveriet i 1802 og guldhornenes saga i aktuel tid. Emilie Sannom og Emanuel Gregers medvirker i alle 4 episoder, hvor de spiller et ungt elskende par, der må kæmpe for at få hinanden.
Lumpacivagabundus
Ubekendt, 1912, 30 min.
Snedkersvenden Spaan er blevet smidt på porten af sin mester for at have et forhold til datteren Ernestine. På landevejen møder han den spinkle skræddersvend Naal og den fordrukne skomagersvend Syl, og de tre knytter et varmt venskab. En dag er de så heldige at vinde stort i lotteriet, hvorefter de går hver til sit med løftet om at mødes igen et år senere.